U/15: Malek Bakhit skriver kontrakt med Brøndby IF
U/15-spilleren Malek Bakhit har ikke altid været den bedste, men han har knoklet og har nu skrevet under på sin første kontrakt med Brøndby IF. FOTO: Privat Brø

U/15-spilleren Malek Bakhit har ikke altid været den bedste, men han har knoklet og har nu skrevet under på sin første kontrakt med Brøndby IF. FOTO: Privat Brøndby Masterclass har brugt corona-pausen på at skrive kontrakt med endnu en U/15-spiller. Denne gang er det Malek Bakhit, der har sat sin underskrift på en aftale med klubben. Det er Bakhits første kontrakt og den løber til sommeren 2023. - Brøndby har en speciel plads i mit hjerte, da det er klubben jeg kom til for at følge min drøm. Jeg har spillet på andetholdet, så det er også bare noget der viser, at selvom du ikke er den bedste, når du er mindre, kan du blive den bedste, når du bliver ældre, siger Malek Bakhit til 3point.dk. - Klubben betyder alt. Mine venner, trænere og holdledere har på hver deres måde hjulpet mig de sidste fire-fem år for at gøre mig til den fodboldspiller og person jeg er i dag. Malek Bakhit gør sig på begge backs og har et offensivt mindset, fortæller han. - Jeg spiller begge backs og jeg er en meget offensivt minded spiller. Jeg er en klog fodboldspiller og læser ting før de sker. Jeg er også hurtig, driblestærk og god en-mod-en både offensivt og defensivt. - Jeg er ikke det største brød, men er god til at bruge min krop, når jeg spiller over for spillere, der er større end mig. FAKTA: Fødselsdato: 13. maj 2005 Vægt: 59 kg. Højde: 172-173 cm. Favoritben: Højre Position(er): Højre og venstre back Tidligere klub(ber): B1908 og Fremad Amager