3POINT
Nyheder10. feb. 2017

Tyske verdensstjerner på græs på Brøndby Stadion til EM-jubilæum

Til sommer kommer tyske verdensstjerner på græs på Brøndby Stadion, når Tyskland og Danmark mødes i en venskabskamp, som skal fejre 25-året for det danske EM-gu

3point person
3point.dk10. feb. 2017

Til sommer kommer tyske verdensstjerner på græs på Brøndby Stadion, når Tyskland og Danmark mødes i en venskabskamp, som skal fejre 25-året for det danske EM-guld. Til sommer er det 25 år siden at Danmark vandt EM-guld efter en 2-0-sejr over Tyskland i finalen. Det var endda to Brøndby-drenge, der stod for scoringerne i finalen - John Faxe Jensen ramte den lige i røven og Kim Vilfort var anden mand på tavlen. Den 6. juni i år mødes Danmark og Tyskland i en venskabskamp, der skal fejre 25-året for det danske EM-guld. Venskabskampen skal spilles på Brøndby Stadion. - Brøndby Stadion er kendt for at have landets absolut bedste stemning, og den stemning glæder vi os til at vise både DBU og spillerne på det danske A-landshold, at vi også kan levere til en landskamp, så vi håber at mange af de fans, der normalt er til kampe på Brøndby Stadion, kommer sammen med resten af landets fodboldfans og støtter op omkring landsholdet, siger Brøndbys administrerende direktør Jesper Jørgensen. - Samtidig er det en markering af det største øjeblik i dansk fodbolds historie. At vi kan fejre det på Brøndby Stadion sammen med DBU og de danske landsholdsfans med et brag af en kamp på banen i på Danmarks bedste fodboldstadion, er vi selvfølgelig glade for, understreger direktøren. Billetter til kampen sættes til salg i marts.

Mest kommenterede nyheder