Tysk medie: Wolfsburg og Werder Bremen er blandt Mukhtars bejlere
Ifølge det tyske medie Fussballtransfers er både Wolfsburg og Werder Bremen interesserede i Hany Mukhtar, mens der også er interesse fra Villarreal og Genoa. FO

Ifølge det tyske medie Fussballtransfers er både Wolfsburg og Werder Bremen interesserede i Hany Mukhtar, mens der også er interesse fra Villarreal og Genoa. FOTO: Teis Markfoged Hany Mukhtar har snart tilbragt tre sæsoner i Brøndby og Superligaen. Den tyske kreatør har kontrakt til sommeren 2021 og det lugter af et skifte til sommer for Mukhtar, der skiftede til Brøndby fra Benfica efter han ikke formåede at slå igennem i Hertha Berlin. Men Mukhtar kan komme til at gøre comeback i Bundesligaen, for der er interesse fra det tyske. I hvert fald hvis man skal tro det tyske medie Fussballtransfers, der skriver, ar både Wolfsburg og Werder Bremen er blandt de klubber, der er interesserede i Mukhtar. Mediet skriver, at Mukhtar vil passe godt ind i Florian Kohfeldts koncept i Werder Bremen. Mediet skriver videre, at der også er interesse for Mukhtar fra spanske Villarreal og italienske Genoa. Belgiske Genk har tidligere været nævnt som bejler ad flere omgange og Fussballtransfers skriver da også om belgisk interesse for Brøndby-spilleren.