Teis Markfoged
Tysk medie: Dortmund og RB Leipzig interesserede i Lindstrøm
Jesper Lindstrøm har gjort det fremragende for Eintracht Frankfurt og hans navn er på blokken i andre klubber, blandt andre to tyske.

22-årige Jesper Lindstrøm har gjort det så fremragende i tyske Eintracht Frankfurt siden skiftet fra Brøndby IF, at hans navn også er havnet på blokken i andre klubber.
Tidligere er han blevet kædet sammen med Premier League-klubben Arsenal, men også andre tyske klubber er lune på offensivspilleren. Ifølge tyske BILD står Lindstrøm højt på ønskelisten i Dortmund. Men også RB Leipzig er lune på danskeren.
Noget kan i hvert fald tyde på at Jesper Lindstrøm kan se frem til et klubskifte i et af de kommende transfervinduer, og det kan også betyde noget for pengekassen i Brøndby i form af videresalgsprocenter og udviklingspenge.