3POINT
Nyheder21. jan. 2020

Tyrkisk medie: Wilczek tæt på skifte til Göztepe

Ifølge det tyrkiske medie Fanatik er Kamil Wilczek tæt på et skifte til den tyrkiske klub Göztepe. Mediet forventer, at skiftet går igennem allerede i dag tirsd

3point person
3point.dk21. jan. 2020

Ifølge det tyrkiske medie Fanatik er Kamil Wilczek tæt på et skifte til den tyrkiske klub Göztepe. Mediet forventer, at skiftet går igennem allerede i dag tirsdag. FOTO: Teis Markfoged Brøndby solgte i weekenden Dominik Kaiser og nu kan holdets største profil og anfører også være på vej væk. De seneste dage har Twitter været oversvømmet med rygter om at Kamil Wilczek er på vej til den tyrkiske klub Göztepe. Nu har rygtet også nået det tyrkiske sportsmedie Fanatik, som skriver, at Göztepe længe har været interesseret i 31-årige Wilczek og at de nu er nået til enighed med både Brøndby og polakken. Fanatik skriver, at de forventer at skiftet går igennem i dag tirsdag. Rygterne tager altså til, men tingene kan ofte gå hurtigt, når det handler om rygter og tyrkisk fodbold. For eksempel så vi i efteråret, hvordan to af vores tribune-videoer med 'Jobbe' og Skippers fenerbahcer pludselig startede rygter om at de to unge spillere var på vej til at skifte til Fenerbahce. Det var altså overhovedet ikke tilfældet. Hvad det ender med for Kamil Wilczek, må tiden vise. 3point.dk’s transferpolitik 3point.dk ønsker som udgangspunkt at informere vores læsere om alle spillere, der bliver kædet sammen med Brøndby IF. Ved hvert tilfælde vil det klart blive deklareret, hvem som er kilden til historien, og selvfølgelig hvilken spiller det drejer sig om. På den måde håber vi, at vores læsere kan blive oplyst om Brøndby-relaterede transferemner på bedste vis, sådan at de selv kan forsøge at tage stilling til, hvornår der er konkret interesse fra Brøndby, hvornår en klub forsøger at skabe et scenarie eller om en agent forsøger at tale sin spillers sag.

Mest kommenterede nyheder