3POINT
Målnet xxx xx x arkiv

Teis Markfoged

Nyheder3. aug. 2022

TV3 Sport: Brøndby henter Sebastian Andersson i FC Köln

Brøndby skulle angiveligt være tæt på at lukke hullet i klubbens angreb med en tidligere svensk landsholdsangriber fra Bundesligaen.

3point person
Daniel Mads Andresen3. aug. 2022

Brøndbys fans har længe sukket efter en angriber, som endelig kan lukke hullet, som Mikael Uhre efterlod, da han i vinters blev solgt til amerikanske Philadelphia Union. Brøndby-træner Niels Frederiksen har sågar meldt sig i koret med folk der skriger efter offensive forstærkninger.

Nu ser det ud til, at fans og træner ikke skal vente længere, for ifølge TV3 Sport er Brøndby blot et lægetjek fra at hente den svenske angriber Sebastian Andersson i Bundesliga-klubben FC Köln.

Tit er det sådan at disse lægetjek blot anses for at være en formalitet, men i tilfældet Andersson er der måske lidt mere på spil. Der spekuleres i hvert fald på de sociale medier om Anderssons knæproblemer.

Andersson er tidligere svensk landsholdsangriber med ni landskampe og tre mål i bagagen. Hans karriere tog for alvor fart, da han i 2018 blev solgt til Union Berlin, for hvem han scorede 12 mål i sine to første sæsoner. Herefter blev han solgt til FC Köln, hvor en knæskade gav store problemer i første sæson. Siden har han ikke for alvor kunne spille sig tilbage på Köln-holdet, og det er den situation, Brøndby nu håber at kunne udnytte til at hente den rutinerede svensker.

Sebastian Andersson er 191 cm høj, og derfor også en markant anderledes angribertype end dem, Brøndby i forvejen råder over.

Mest kommenterede nyheder