
Adam Møller Karlsen
TV2: Derby får efterspil - Disciplinærinstansen åbner fire sager
Ifølge TV2 åbner Disciplinærinstansen fire sager efter søndagens derby i Parken.

Brøndby IF tabte søndagens derby med 3-1 på banen. Men derbyet har allerede haft et efterspil uden for banen, som har sat klubben i et dårligt lys, fordi meget af snakken efter derbyet har handlet om bannere, vold og en 7 Eleven, der blev tømt.
Nu kommer der også et efterspil fra Disciplinærinstansen, som ifølge TV2 har åbnet fire sager på bagkant af derbyet. Det drejer sig om banneret på Brøndby-tribunen (Spark og slå på FCK!), pyro i begge ender, tumulten i og omkring spillertunnellen lige efter pausefløjt samt Sean Klaibers interview med TV2 efter kampen, hvor han blev spurgt ind til spark og slå-banneret.
Det er endnu uvist, hvilke sanktioner, der kan komme i brug fra Disciplinærinstansens side.