TV-valg skyld i Brøndbys mandagskamp
Brøndby IF spiller sjældent mandagskampe, men mod Silkeborg er det tilfældet. Det falder tæt på klubbens vigtige kamp i Europa mod Club Brugge. Brøndby IF skal

Brøndby IF spiller sjældent mandagskampe, men mod Silkeborg er det tilfældet. Det falder tæt på klubbens vigtige kamp i Europa mod Club Brugge. Brøndby IF skal møde Silkeborg IF på mandag. Allerede tre døgn efter sparkes kampen mellem Club Brugge og Brøndby IF i gang, hvilket ikke giver Thomas Frank og hans mandskab optimale forberedelser. Den sjældne mandagskamp for Brøndbys vedkommende skyldes at Canal 9 havde førsteret og valgte AaB - FCM. Derefter valgte 3 + at vise FCK - FCN. Begge kampe spilles lørdag. Det har fået nogle Brøndby-fans til at ytre, at Divisionsforeningen og DBU arbejder imod Brøndby. Det er dog ingen gang på jord, udtaler turneringschefen hos Divisionsforeningen. - Der er ikke nogle sportslige kriterier, der gør, at Brøndby har krav på at spille senere. Det er ude af vores hænder og Brøndbys også. De kan have en mening, og det er fair nok. Men klubberne har accepteret TV-aftalen, og det er det, som er baggrunden. Det har ingen gang på jord at DBU eller turneringsudvalget skulle diktere, hvornår Brøndby spiller. Det er ren og skær TV-valg, fortæller Peter Ebbesen til footy.dk Club Brugge spiller lørdag klokken 18.00 deres første kamp i Jupiler League, hvor de på udebane skal møde Waasland-Beveren.