3POINT
Nyheder14. jan. 2015

TV fra Brøndbys kampe i Portugal

Omkring månedsskiftet januar-februar er Brøndby IF på træningslejr i portugisiske Faro. De blå/gule skal spille tre kampe på turen, og alle tre kommer på TV. Nå

3point person
3point.dk14. jan. 2015

Omkring månedsskiftet januar-februar er Brøndby IF på træningslejr i portugisiske Faro. De blå/gule skal spille tre kampe på turen, og alle tre kommer på TV. Når Brøndby IF drager på træningslejr er der tradition for, at to-tre talenter fra klubbens U/19-mandskab inviteres med. Det er som regel de spillere, som kommer gennem nåleøjet til Superliga-truppen sæsonen efter. I slutningen af januar drager klubbens Superliga-trup på træningslejr i Faro på Algarve-kysten i det sydlige Portugal. Denne gang må Daniel Stückler være favorit sammen med Rezan Corlu til at blive inviteret med.

Kampene vises på TV

I Portugal skal de blå/gule spille tre kampe ved en såkaldte Atlantic Cup, og da klubbens officielle hjemmeside, brondby.com, tidligere i dag bragte en artikel med Superliga-holdets opstartsprogram, blev sløret løftet for, at samtlige tre kampe bliver vist i TV. Det er TV3 Sport1 og TV3 Sport2, der tilsammen viser alle kampene ved Atlantic Cup. Brøndbys første to kampe mod henholdsvis tjekkiske Mladá Boleslav og Örebro SK fra Sverige er programsat til TV3 Sport1.

Brøndbys træningskampe

I alt skal Brøndby IF spille fem træningskampe frem mod Superliga-starten den 22. februar på udebane mod AaB - alle fem i udlandet. Her er det samlede program: 22. januar: TSG 1899 Hoffenheim - Brøndby IF (14:30 i Sinsheim) 31. januar: Mladá Boleslav - Brøndby IF (21:00 i Faro) 3. februar: Örebro SK - Brøndby IF (16:00 i Faro)) 7. februar: Placeringskamp ved Atlantic Cup (i Faro) 15. februar: New York City FC - Brøndby IF (13:00 i Manchester)

Mest kommenterede nyheder