3POINT
Nyheder29. feb. 2016

Turbo-Bent ny mand i spidsen for Masterclass

Bent Christensen Arensøe, også kendt som ”Turbo-Bent”, tager pr. 1. april over som A+-træner i Brøndby, hvor han vil være hovedansvarlig for Masterclass. FOTO:

3point person
3point.dk29. feb. 2016

Bent Christensen Arensøe, også kendt som ”Turbo-Bent”, tager pr. 1. april over som A+-træner i Brøndby, hvor han vil være hovedansvarlig for Masterclass. FOTO: brondby.com Hen over julen besluttede A+-træner og hovedansvarlig for Masterclass Henrik Lehm at prøve sig af som cheftræner i HB Køge. Her godt to måneder senere har Brøndby nu fundet afløseren for Lehm. Valget er faldet på en gammel kending i form af Bent Christensen Arensøe, der nok bedst huskes som ”Turbo-Bent”. Sportsdirektør Troels Bech glæder sig over sin nye mand. - Vi er utroligt glade for at kunne præsentere Bent Christensen Arensøe som A+-træner i Brøndby IF. Vi har kigget på mange rigtig dygtige og interessante kandidater, men da Bent blev en reel mulighed, var valget ikke svært, siger Bech til klubbens hjemmeside og fortsætter: - Hans fortid som både spiller og træner i klubben, for både Alka Superliga-mandskabet og talenterne, giver ham en unik indsigt i vores arbejde og det fællesskab, der præger Brøndby IF. Bent har siden 2005 haft talentarbejdet i fokus som træner for blandt andet U19 i Brøndby og som U19-landstræner siden 2013, så vi kunne ikke have ønsket os en stærkere kandidat til opgaven. ”Turbo-Bent” tager over ved roret den 1. april.

Mest kommenterede nyheder