Turbo-Bent: Det bliver godt at vende 'hjem'
Bent Christensen Arensøe glæder sig til at vende 'hjem' til Brøndby IF og bygge oven på Danmarks bedst sammensatte talentudviklingsprogram. FOTO: brondby.com Be

Bent Christensen Arensøe glæder sig til at vende 'hjem' til Brøndby IF og bygge oven på Danmarks bedst sammensatte talentudviklingsprogram.FOTO: brondby.comBent Christensen Arensøe vender 1. april tilbage til Vestegnen og Brøndby IF. Denne gang som A+ træner, hvor han får det overordnede sportslige ansvar for de tre ældste årgange i Brøndby Masterclass. - Min trænerkarriere har været koncentreret om talentudvikling - først som U/19-træner i Brøndby IF og siden som landstræner for U/19-landsholdet - og at være med til at udvikle talenter til det højeste niveau i Danmark er noget af det mest spændende, jeg kan forestille mig, siger Bent Christensen Arensøe til brondby.com.
Ledelse og udvikling af voksne
Som træneren med det overordnede ansvar for de bedste U/15-, U/17- og U/19-hold i Brøndby skal Turbo-Bent, som han nok er bedre kendt som, også arbejde med ledelse samt udvikling af voksne. Det er en opgave, der tiltaler de blå/gules kommende A+ træner. - Jeg glæder mig selvfølgelig til at arbejde med spillerne og deres udvikling, men jeg har også valgt den nye udfordring, fordi jeg via min diplomleder uddannelse, som jeg færdiggør til sommer, har fået lyst til at også at arbejde med ledelse og udvikling af voksne, og det får jeg mulighed for med trænergruppen,” forklarer Bent Christensen Arensøe til dbu.dk.
Brøndby Masterclass har et stærkt fundament
Som landstræner har Turbo-Bent qua det gode samarbejde mellem DBU og klubberne et indgående kendskab til Brøndby Masterclass og qua sin fortid som både spiller og træner på Vestegnen naturligvis også til selve klubben. - Brøndby Masterclass har allerede et rigtig stærkt fundament, og jeg glæder mig til at bygge oven på dette og give Danmarks bedst sammensatte talentudviklingsprogram endnu et løft. Og så bliver det godt at vende ’hjem’ og endnu en gang at blive en del af Danmarks stærkeste fællesskab, slår Turbo-Bent fast overfor brondby.com. Som nævnt tiltræder Bent Christensen Arensøe sit nye job 1. april, men vinder det danske U/19-landshold sin gruppe i Elite Rounds næste måned, kommer træneren til at dobbelt-jobbe til sommer. I så fald skal han stå i spidsen for landsholdet ved EM-slutrunden i Tyskland til juli.