
Teis Markfoged
Tunesien: Genvalg på landsholdet til Anis Ben Slimane
For anden gang er Anis Ben Slimane fra Brøndby IF udtaget til det tunesiske A-landshold. Senere på måneden skal Tunesien spille to kampe mod Tanzania i kvalifikationen til African Cup of Nations.

I oktober fik Anis Ben Slimane sine første to kampe på det tunesiske A-landshold, og Brøndby-spilleren gjorde det så godt - blandt andet med en flot scoring - at det er blevet til genvalg, når Tunesien senere i denne måned skal spille to kampe mod Tanzania i kvalifikationen til 2021 African Cup of Nations.
Tunesien er udover Tanzania i gruppe med Libyen og Ækvatorial Guinea. Med sejre over netop de to fører Tunesien gruppen med maksimumpoint efter to runder. De to bedste i gruppen kvalificerer sig til slutrunden, som efter planen skal spilles i Cameroun. På grund af corona er den flyttet til januar og februar 2022.
Fredag den 13/11 i Radès: Tunesien - Tanzania
Tirsdag den 17/11 i Dar es Salaam: Tanzania - Tunesien
Fédération Tunisienne de Football