Teis Markfoged
Tshiembe efter sejren: Det er en dejlig følelse
Kevin Tshiembe havde en dejlig følelse i kroppen efter at Brøndby endelig fik en sejr og 3 vigtige point.

Kevin Tshiembe håber at sejren og de 3 point kan give et selvtillids-boost, der kan give de blå-gule endnu flere sejre og point på kontoen.
- Jeg er selvfølgelig glad for, at vi endelig har fået de 3 point efter at have spillet tre kampe uafgjort. Det er en dejlig følelse. Vi har ikke tabt i fem kampe, men vi ville selvfølgelig gerne have haft flere point, siger Tshiembe til den skrevne presse i mixed zone efter kampen.
- De tre point rykker sindssygt meget. Vi er selvfølgelig glade for endelig, at få de 3 point. Det betyder rigtig meget for selvtilliden og moralen. Nu handler det om at bruge det selvtillids-boost, vi har fået nu, i næste uge, og forhåbentlig kan vi få flere sejre, siger Tshiembe.
Tshiembe var stærkt medvirkende til 3-2 scoringen til Brøndby, men fik også et lidt dumt gult kort, der var forsvarsspillerens anden gule kort og dermed rødt.
- Jeg synes det første gule kort er lidt hårdt, men den anden er selvfølgelig god nok. Jeg satser for meget i situationen. Det skal jeg selvfølgelig tænke på, når jeg har et gult i forvejen. Det er skidt af mig, slutter Tshiembe.