3POINT
Thomas Mikkelsen

Teis Markfoged

Nyheder4. jun. 2024

Truppens ældste forlænger: Thomas Mikkelsen til 2025

Brøndby annoncerede tirsdag at aftalen med reservekeeper Thomas Mikkelsen forlænges til 2025.

3point person
Kasper Pedersbæk4. jun. 2024

Tirsdag annoncerede Brøndby at Thomas Mikkelsen har forlænget sin tid i gult og blåt, den erfarne keepers nye aftale løber frem til sommeren 2025. Til den tid vil Mikkelsen være 42, og dermed Superligaens ældste spiller.

Til Brondby.com forklarer fodbolddirektør Carsten V. Jensen:

- Sidste sommer forlængede vi aftalen, og det gør vi endnu en gang denne sommer, da vi først og fremmest kan konstatere, at Thomas til stadighed holder højt niveau i det daglige arbejde på træningsbanen, ligesom der ikke har været noget at sætte en finger på, når vi har bragt ham i kamp.

Selv siger den erfarne keeper om forlængelsen:

- Jeg er utrolig stolt over at kunne forlænge med Brøndby IF et år mere. Min motivation for at opnå store ting med den her fantastiske klub har aldrig været større, især efter vi glippede mesterskabet i den sidste kamp.

Thomas Mikkelsen har været at finde i truppen hos Brøndby siden sommeren 2021, og kommer med forlængelsen til som minimum at være der frem til sommeren 2025.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder