Trupnyt: Hermannsson tilbage til Europa League-opgør
Brøndby har udtaget truppen, der skal forsøge at veksle en 2-0-sejr fra første opgør til videre avancement, når holdet møder VPS Vaasa i Finland torsdag aften.

Brøndby har udtaget truppen, der skal forsøge at veksle en 2-0-sejr fra første opgør til videre avancement, når holdet møder VPS Vaasa i Finland torsdag aften. Det er en trup uden de store overraskelser, der i formiddags rejste til Finland for at forberede sig på Europa League-kampen mod VPs Vaasa. I forhold til truppen fra søndagens kamp mod FC Midtjylland i Superligaen, glider Christian Nørgaard ud med sygdom, mens også Rezan Corlu og Filip Blazek bliver hjemme, mens Hjörtur Hermannsson er med igen. Islændingen har karantæne i Superligaen, men kan naturligvis spille Europa League. Derudover er Gregers Arndal-Lauritzen udtaget, og kan få debut for førsteholdet. Truppen består af: 1. Frederik Rønnow 16. Benjamin Bellot 4. Benedikt Röcker 5. Gregor Sikosek 6. Hjörtur Hermannsson 8. Kasper Fisker 9. Teemu Pukki 10. Hany Mukhtar 11. Zsolt Kalmár 13. Johan Larsson 14. Kevin Mensah 18. Besar Halimi 20. Kamil Wilczek 23. Paulus Arajuuri 25. Gregers Arndal-Lauritzen 27. Svenn Crone 28. Mads Juel Andersen 29. Jan Kliment Brøndby offentliggjorde i går købet af Lasse Vigen, men da spillerne skulle være registreret inden første opgør, kan han ikke spille med i kampen. Lykkedes det Brøndby at gå videre, venter vinderen af kampen mellem Levski Sofia og Hajduk Split i 3. kvalifikationsrunde.