3POINT
Nyheder17. sep. 2016

Troels Bech: Yun har højt topniveau

Sportsdirektør Troels Bech glæder sig over tilgangen af den nye venstreback Suk-Young Sun og fremhæver, at sydkoreaneren er kommet ind på meget favorable vilkår

3point person
3point.dk17. sep. 2016

Sportsdirektør Troels Bech glæder sig over tilgangen af den nye venstreback Suk-Young Sun og fremhæver, at sydkoreaneren er kommet ind på meget favorable vilkår. Det fortæller sportsdirektøren i BrøndbyLyd. FOTO: Mikkel Johansen I starten af ugen skrev Brøndby under med den kontraktfrie venstreback Suk-Young Yun, der senest har slået sine folder i engelske Queens Park Rangers. Sportsdirektør i Brøndby Troels Bech sætter i podcasten BrøndbyLyd ord på, hvorfor Yun er blevet hentet ind på Vestegnen. - Svenn (Crone, red.) er i gang med at imponere mange, i hvert fald mig. Men derfor må vi ikke se bort fra, at han skal have konkurrence for at holde niveauet og til at give ham en pause en gang i mellem, siger Bech til BrøndbyLyd og fortsætter: - Derfor var det vigtigt for os at finde en venstre back, der kunne give konkurrence. Yun har bevist, at han har et højt topniveau. Vi kan dog ikke forvente, at det er til rådighed lige nu. Sidst han spillede kamp var i juni med landsholdet mod Spanien. Men det var jo også et fint niveau. Yun har spillet tre år i Queens Park Rangers, hvor det blandt andet er blevet til 23 Premier League-optrædener. Troels Bech uddyber, hvordan det har ladet sig gøre at hente en spiller i sin bedste alder med Premier League på CV’et. - Grunden til at vi har taget ham ind er, at han ser interessant ud og at han har brug for at vise sig frem. Han spiller til dagligt til en helt anden løn, men vi har fået ham ind på meget favorable vilkår. En kort aftale, hvor han kan vise omverdenen, at han eksisterer. - Samtidigt får vi mulighed for at se ham an, og om han lever op til sit imponerende CV. Det er mulighedernes kunst. Vi er glade for at kunne overholde vores budgetter med en så fin og erfaren spiller, som Yun er, slutter Bech af om Yun i BrøndbyLyd. Du kan lytte mere til Troels Bech og hans tanker om transfervinduet i den nye udgave af BrøndbyLyd. Du finder BrøndbyLyd på Soundcloud og i iTunes.

Mest kommenterede nyheder