3POINT
Nyheder19. mar. 2016

Troels Bech vil have ny cheftræner på plads inden sommer

Troels Bech ønsker at finde klubbens nye cheftræner inden sommer, så den nye mand ved roret kan være forberedt og give sit besyv med i transfervinduet. FOTO: Mi

3point person
3point.dk19. mar. 2016

Troels Bech ønsker at finde klubbens nye cheftræner inden sommer, så den nye mand ved roret kan være forberedt og give sit besyv med i transfervinduet. FOTO: Mikkel Johansen Det er ingen hemmelighed, at den nuværende cheftræner Auri Skarbalius kun er brandslukker i Brøndby frem til sommer. Og jagten på Brøndbys nye cheftræner er allerede i gang. Det forklarer sportsdirektør Troels Bech, der gerne vil have en ny træner klar inden sommer. - Det er ingen hemmelighed, at vi skal finde en træner inden sommer. Eller det vil sige, at vi skal finde ham snart. Derfor er jeg også i gang. Jeg vil gerne præsentere et navn hurtigst muligt, da jeg ikke vil købe ind til næste sæsons trup uden involvering af den nye træner, siger Bech til tribunen.com Der har været meget snak om, hvilke emner der passer ind i Brøndby, og om Brøndby er nødt til at kigge ud over kongerigets grænser. Troels Bech fortæller, at nationalitet ikke er afgørende, men at han foretrækker en cheftræner med det rødbedefarvede pas. - Jeg kigger ikke efter nationalitet, men efter kvalitet. Og hvis der er to træneremner fra ind- og udland, der er lige dygtige, så vil jeg hellere have danskeren. For sprog spiller en rolle, ligesom det jo også er et kriterie, at træneren kender den danske liga. Afsluttende afviser Troels Bech, at John Terry er aktuel som ny cheftræner i Brøndby.

Mest kommenterede nyheder