Troels Bech: Vi har fundet den helt rigtige træner på det helt rigtige tidspunkt i vores klub
Troels Bech er meget tilfreds med matchet mellem Brøndby IF og Alexander Zorniger. I sommeren 2016 gjorde tyske Alexander Zorniger sit indtog på den københavnsk

Troels Bech er meget tilfreds med matchet mellem Brøndby IF og Alexander Zorniger. I sommeren 2016 gjorde tyske Alexander Zorniger sit indtog på den københavnske Vestegn og det har været en massiv succes. Sportsdirektør Troels Bech er heller ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige match. - Vi har haft dygtige trænere før og jeg vil på ingen måde kaste mig ud i en sammenligning mellem dem og så den træner vi har nu. Men der er ingen tvivl om, at Zorniger og Brøndby er et rigtig godt match, udtaler Troels Bech til magasinet Clasico og fortsætter. - Vi har fundet den helt rigtige træner på det helt rigtige tidspunkt i vores klub. Og Alex har fundet den helt rigtige klub til der, hvor han er i sin karriere lige nu. Læs også: Zaza blev fyret fra Brøndbys klubhus, da han skiftede til FCK I denne søde juletid er der blevet uddelt mange gaver, og Troels Bech er ikke i tvivl om, at han fik, hvad han ønskede sig, da Alexander Zorniger blev ansat. - Vi har fået, hvad vi ønskede os. Det er min helt klare overbevisning, at man som klub selv vælger, hvor stærk en træner, man har. Og i den forbindelse har vi så valgt at skabe et rum, eller rettere et ledelsesrum, hvor vores cheftræner kan folde sig ud, flytte noget og ikke mindst være markant. En synlig leder med et fast og ufravigeligt koncept. Magasinet Clasico kan købes i kiosker og du kan findes deres hjemmeside her. Troels Bech er på forsiden af december-udgaven.