3POINT
Nyheder9. jan. 2018

Troels Bech: Truppen skal have uændret kvalitet

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech burde være en travl mand i denne måned. Indtil videre har det dog været interne oprykninger af talenter til Superliga-truppe

3point person
3point.dk9. jan. 2018

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech burde være en travl mand i denne måned. Indtil videre har det dog været interne oprykninger af talenter til Superliga-truppen, som har været udkommet af hans arbejdsindsats. Brøndbys fans kan se frem til en Superliga-trup med samme kvalitet som den der gik på vinterpause, hvis det står til Troels Bech. Der er altid en forventning blandt Brøndbys fans om spændende tilgange i januars transfervindue. Men indtil videre er det talenterne, som har være i fokus. Det glæder Brøndbys sportsdirektør Troels Bech. - Det glæder mig meget, at vi nu høster udbyttet af det store arbejde, som bliver lavet i Masterclass. Andreas Bruus, Casper Hauervig og Christian Enemark er alle nye i Superliga-truppen og sammen med de øvrige talenter, som er i truppen forvejen, vil det blive en meget ung og talentfuld trup. Måske en af landets yngste. Det er meget tilfredstillende og i tråd med Brøndbys strategi 6.4. - Alexander Zorniger får dermed nogle unge spillere, som han skal arbejde med i de kommende år. I modsætning til ældre spillere, skal Zorniger ikke vaske deres tavle ren først, inden han fylder noget på dem. De unge er klar til blive formet til Brøndbys spillestil. Hvorvidt de er for unge, så er det ikke den måde klubben og Zorniger anskuer tingene på. Han vil blot have gode spillere. Så det bliver virkelig spændende at følge deres udvikling. Perfekt trupstørrelse Det bliver et hektisk forår med mange kampe indtil sæsonen slutter den 21. maj 2018. Troels Bech er ikke bekymret over trupstørrelsen i Brøndby. - Jeg er tilfreds med den størrelse truppen har nu. 24 spillere er det samme som vi havde i efteråret, hvor vi faktisk ikke havde ret mange skader. Mit mål i dette transfervindue er faktisk ret enkelt. Vi har cirka to spillere per position på banen og det er det antal, vi ønsker. Mit overordnede mål er, at vi går ind i foråret med en trup af samme kvalitet, som vi har haft hidtil i sæsonen. - Det er ikke et mål, at vi skal skal agere, men vi er klar til at reagere, hvis der kommer bud efter en eller flere af vores spillere. Derfor er det ikke et mål at tilføje nye spillere som et supplement til truppen. Løbende kontakt og forhandling med spillerne Til sommer er der udløb af kontrakter og lejekonkontrakter med flere profiler på Brøndbys hold. Troels Bech giver en hurtig status på mulighederne for forlængelser. - Teemu Pukkis kontrakt udløber til sommer. Vi har gennem længere tid forhandlet med Teemu. Der er en løbende kontakt og vi har heldigvis snor til lang tålmodighed og har en åben udveksling af information i forbindelse hermed. - Vedrørende spillere på lejekontrakter, Besar Halimi, Jan Kliment og Anthony Jung, er det lidt det samme billede. Vi har lidt længere tid med Jung end de øvrige to, men har også her en løbende dialog med spillerne i dagligdagen. Jeg kan kun sige, at vi har tid til at udvise tålmodighed, inden afgørelserne bliver truffet af spillere og klubben. Brøndbys Superliga-trup er gået i gang med forberedelserne inden sæsonstarten den 4. februar 2018, hvor holdet skal møde FC København i DBU's pokalturnering.

Mest kommenterede nyheder