Troels Bech: Trænere fra højeste niveau interesserede i Brøndby-job
Troels Bech har modtaget mange henvendelser om trænerjobbet i Brøndby. Og det kommer fra trænere, der har været på højeste niveau, tidligere landstrænere og træ

Troels Bech har modtaget mange henvendelser om trænerjobbet i Brøndby. Og det kommer fra trænere, der har været på højeste niveau, tidligere landstrænere og trænere med sølvtøj på CV'et. Foto: Mikkel Johansen Thomas Frank er fortid i Brøndby og Auri Skarbalius har overtaget tøjlerne midlertidigt. Men fra og med næste sæson, skal der en ny mand i trænersædet i Brøndby og Troels Bech har modtaget masser af henvendelser. - Jeg vil tro, jeg lige nu sidder med 30 uopfordrede henvendelser. På trods af den uro, der har været her i Brøndby kan jeg konstatere, at Brøndby er en attraktiv klub, siger Troels Bech til Ekstra Bladet. Og der er ikke bare tale om unge, håbefulde trænere. Ansøgningerne kommer fra trænere, der har været på højeste niveau. Tidligere landstrænere og trænere, der har vundet metal i store ligaer. Langt de fleste er udlændinge. - Der er tale om trænere, der har været på højeste niveau i Spanien, Belgien, England, Norge, Sverige, Grækenland, Skotland og Ungarn. Der er tale om flere tidligere landstrænere og en del, der har vundet mesterskaber i de nationale ligaer. Troels Bech understreger dog, at det ikke nødvendigvis er det største og flotteste navn, der passer på posten i Brøndby. For klubben handler det om at tilknytte den rigtige profil.