Troels Bech: Röcker er en stærk karakter
Brøndby har sikret sig den tyske midtstopper Benedikt Röcker og det er en stærk karakter, der kommer til klubben, siger Troels Bech. 26-årige Benedikt Röcker sk

Brøndby har sikret sig den tyske midtstopper Benedikt Röcker og det er en stærk karakter, der kommer til klubben, siger Troels Bech. 26-årige Benedikt Röcker skifter til Brøndby fra den tyske 2. Bundesliga-klub Greuther Fürth. Han har underskrevet en 3-årig kontrakt og med sine 197 centimeter, beskriver Troels Bech ham således: - Det er næsten en naturlov, at Benedikt Röcker med sine knap to meter er utrolig stærk i hovedspillet, men han er mindst lige så stærk i sin omgang med bolden og kan slå nogle gode afleveringer frem i banen, der kan skabe hurtige omstillinger. Derudover har Benedikt en stærk karakter. Han er ikke bange for at gå forrest og tage ansvar på banen, og den type spiller har vi brug for, fortæller Troels Bech til klubbens hjemmeside. - Benedikt Röcker har faktisk tidligere trænet under Alexander Zorniger, så det er en spiller, der ved, præcis hvad der forventes af ham, og hvad han skal bidrage med. Derfor glæder vi os alle over, at Benedikt nu er en del af Brøndby IF. Röcker spillede under Zorniger i SG Sonnenhof Groaspach.