3POINT
Nyheder13. jan. 2016

Troels Bech: Positiv dialog med landstræneren om OL

FCK og FCM har meldt ud, at de ikke ønsker at frigive spillere til OL-slutrunden til sommer. Brøndby er i positiv dialog med Niels Frederiksen, selvom timingen

3point person
3point.dk13. jan. 2016

FCK og FCM har meldt ud, at de ikke ønsker at frigive spillere til OL-slutrunden til sommer. Brøndby er i positiv dialog med Niels Frederiksen, selvom timingen er uheldig, fortæller Troels Bech. FOTO: Mikkel Johansen I august er der OL i Rio, men kampene for det danske landshold kommer til at karambolere med både Superliga- og kvalkampe til de europæiske turneringer. Det har fået FC København og FC Midtjylland til at melde ud, at de ikke som udgangspunkt ønsker at frigive spillere til turneringen, for det er klubberne ikke forpligtet til. Udmeldingen fra de to topklubber ærgrer landstræner Niels Frederiksen, som har et løsningsforslag. - Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, at nogle klubber ikke vil være med til at bidrage til det første danske OL-landshold i 24 år, siger Niels Frederiksen til DR Sporten. - (En løsning, red.) kunne eksempelvis være, at vi fik lavet en aftale med klubberne om, at vi kunne vælge en enkelt spiller fra hver Superligaklub. Kan vi så supplere det op med de dygtige spillere, vi har i udlandet, så kommer vi til at stille med et fint OL-hold. Brøndby i positiv dialog Brøndby er i positiv dialog med landstræneren om at frigive en spiller, selvom timingen er særdeles uheldig. - Jeg tror alle er enige om, at timingen for OL er pokkers uheldig, da såvel Superligaen og de europæiske turneringer er i fuld gang, siger Troels Bech til 3point.dk. - Vi er i en god og positiv dialog med landstræneren om at lade en spiller deltage, hvis det skulle være aktuelt til den tid. OL afholdes fra den 5. til den 21. august.

Mest kommenterede nyheder