3POINT
Nyheder7. maj 2018

Troels Bech: Kopplin giver os forskellige muligheder

Brøndby har skrevet en 2-årig kontrakt med Hobrospilleren Björn Kopplin. En transfer, som klubbens sportsdirektør Troels Bech, glæder sig over. Til sommer blive

3point person
3point.dk7. maj 2018

Brøndby har skrevet en 2-årig kontrakt med Hobrospilleren Björn Kopplin. En transfer, som klubbens sportsdirektør Troels Bech, glæder sig over. Til sommer bliver Brøndbytruppen en tysk venstreback rigere, når Hobros Björn Kopplin tiltræder på en fri transfer. Det er en spiller, som Brøndby glæder sig meget til at kunne tilknytte. - Vi glæder os over, at Björn bliver en del af truppen til sommer. Björn har gjort det rigtig godt i Hobro IK, hvor han det seneste års tid er blevet en profil for dem. Han har vist, at han holder et flot Superliga-niveau på begge backpladser, hvor han viser fine evner i at forsvare fremad og bidrager med en solid offensiv - begge dele er noget, som vi lægger stor vægt på i vores måde at spille på. Han er ligeledes begunstiget af at være lige god med begge ben, så det giver os forskellige muligheder, siger Troels Bech til klubbens hjemmeside. At det netop sker på en fri transfer er i god tråd med Strategi 6,4, og det er et stort plus i Bechs bog. - Vi har sat os selv nogle meget klare økonomiske rammer i strategi 6.4, og det betyder, at vi vejer hver en krone og øre, der går ind og ud af klubben - også når det gælder transfers. Vi tager os derfor god tid og er meget grundige i de spillere, vi kigger på, og derfor glæder vi os over, at vi er lykkedes med at få en så ombejlet og erfaren spiller som Björn på en fri transfer. Nu ønsker vi Björn held og lykke med de resterende og afgørende kampe for Hobro IK, hvor han kommer til at spille en afgørende rolle, og så glæder vi os til at byde ham velkommen til Vestegnen, når den nye sæson begynder. 29-årige Kopplin har tidligere været ungdomsspiller i Bayern München.

Mest kommenterede nyheder