Troels Bech: Hertha Berlins fans væltede porten, så der bliver noget at se på både inden og ude for banen
Troels Bech fortalte før kampen mod Hertha Berlin, at Brøndbys spillere er friske. Og at de tyske fans har væltet porten til Brøndby Stadion. Brøndby så ikke fr

Troels Bech fortalte før kampen mod Hertha Berlin, at Brøndbys spillere er friske. Og at de tyske fans har væltet porten til Brøndby Stadion. Brøndby så ikke friske ud mod Horsens, hvor den farlige 2-0-føring ikke rakte. På trods af 2-2-opgøret, så forsikrer sportschefen Troels Bech om, at Brøndby er helt klar til Hertha-kampen. - I dag tror jeg ikke, at vi har et hold, som møder trætte op. I dag møder vi op af et hold med meget friske spillere. Blandt andet fordi vores træner har skiftet ud undervejs, udtalte Bech til fans, sponsorer og presse inden kampen. - Det betyder, at vi i dag kommer til at spille med fire andre end med kampen mod Horsens. Og det er ikke fire praktikanter. De spillede også i Berlin, hvor vi ydede god modstand. Skal måske lave tre mål Troels Bech roste Hertha Berlins offensiv og særligt Vedad Ibišević, som scorede et mesterligt mål mod Brøndby i den første kamp. Brøndby-sportsdirektøren udtrykte dog optimisme. - Vi må forberede os på at lave tre mål for at gå videre. Det som giver os grund til optimisme er, at vi i de første tre Superliga-kampe har skudt på mål 75 gange. I aften er det ikke Superliga-niveau, men vi har bevist, at vi kan skabe chancer. - Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at spille en kamp med høj intensitet. Slutteligt bliver der knald på Hertha Berlins fans, som væltede porten og løb ind på stadion før portene blev åbnet. - Der kommer i knald på i aften. Og gæsternes fans er klar. De er så klar, at Hertha Berlins fans væltede porten og gik ind. Det er principelt ikke særligt høfligt. Og jeg er også spændt på at se, hvad de fik med ind, da man ikke har haft muligheden for at visitere dem. Så der skal nok komme til at være noget at se på både inden og uden for banen, sluttede Troels Bech. Kampen starter 20.15.