3POINT
Nyheder10. jul. 2018

Troels Bech gør status på transfervinduet: Vi er forberedt på de fleste scenarier

Troels Bech har haft godt styr på begivenhederne i transfervinduet indtil videre. Han har fået samlet en trup, som de i Brøndby er godt tilfredse med, men erken

3point person
3point.dk10. jul. 2018

Troels Bech har haft godt styr på begivenhederne i transfervinduet indtil videre. Han har fået samlet en trup, som de i Brøndby er godt tilfredse med, men erkender også, at der kan opstå scenarier, der kan gøre det vanskeligere at holde sammen på truppen. I søndagens kamp mod St. Pauli lavede Brøndby IF en præsentation på banen af samtlige A-trup-spillere. Et nyt initiativ, der kan tolkes som om, at klubben har truppen på plads til den kommende sæson. Det mener klubbens sportsdirektør, Troels Bech, også, at de er ved at have. - Jeg mener at have erfaret, at der tilbage i tiden har været sådan en præsentation i Brøndby Hallen til en eksklusiv, særlig lejlighed. Det har vi ikke gjort de sidste par år, men nu ville vi gerne gøre det. Dels fordi der er nye spillere, dels fordi vi er stolte af vores trup, og så har du ret i, at timingen er med os. I sammenligning med andre har vi været tidligere på plads. - Nu ved vi jo også, at der er to måneder tilbage af transfervinduet, så det kan være, vi er nødt til at lave en ny præsentation i slutningen af august. Men vi er meget tilfredse med, det gælder både trænerstaben og jeg, at vi har mulighed for at træne med dem der skal spille sæsonen for os, siger Troels Bech til 3point.dk. Det skaber smil på alles læber i Brøndbys organisation, at det denne sommer er lykkedes at have truppen stort set på plads til sæsonstart. - Det gør det bestemt. Det er et mål, som jeg tror alle mine kolleger også har, og som vi også altid har, men som nogle gange ikke lader sig gøre. Vi har jo været længe i gang med dette transfervindue. Det er jo mere end et halvt år siden, og denne gang har det foreløbig lykkedes os rigtig fint. Dominik Kaiser har været en lang saga, også i medierne, og det er jo fordi vi har været i gang i lang tid med at bearbejde ham. Ante var vi allerede for et år siden, og igen i vinters ude efter, men først nu kunne det lade sig gøre på favorable vilkår. På den måde har vi været i gang i et stykke tid. Som det ser ud lige nu, så er truppen endda en smule for stor. Brøndbytruppen består lige nu af 28 spillere, og det er lidt for mange. - Vi vil gerne have omkring de 25, hvor vi har 22 markspillere som kæmper side om side om hver position, meget hårdt, tre målmænd, og så dertil nogle af de unge spillere fra Masterclass som kan banke lidt på. De unge banker på Og netop de unge spillere er så småt også begyndt at banke på til førsteholdet. Joel Kabongo er bedste eksempel, idet han startede inde i søndagens sidste testkamp. - Det er så fantastisk godt for os allesammen, mest for Joel, men også for os andre, der gerne vil have det store billede til at passe. Jeg håber virkelig, han holder fast. - Gregers og Christian Enemark er begge to desværre skadede, og har derfor ikke rigtigt kunne konkurrere med de andre her i opstarten, og det gør desværre for dem, at vi lige nu har flere backs end vi plejer. Kan du huske engang, vi havde tre venstrebacks? Pludselig havde vi ingen venstre back, og nu har vi så igen rigtig mange, og i øvrigt også en rigtig god konkurrence. Björn kan jo både spille højre og venstre back, så derfor er det jo en overskudsbutik lige nu. - Så ja, vi kommer til at trimme truppen, men det kan jo også risikere, at der forsvinder nogle af dem fra oven ud, med den interesse der er. Vi er forberedt på de fleste scenarier, men der kan jo ske sammenfald af flere scenarier på én gang, som gør det vanskeligere. Men lige nu har vi nok til at være på forkant. Transfervinduet lukker d. 31. august klokken 23:59.

Mest kommenterede nyheder