Troels Bech: Der er snit over det Brøndby laver
Brøndbys sportsdirektør var en tilfreds mand efter kampen. Kampen mod FC København blev spillet på en måde som er tro mod holdets spillestil. Men han vil ikke l

Brøndbys sportsdirektør var en tilfreds mand efter kampen. Kampen mod FC København blev spillet på en måde som er tro mod holdets spillestil. Men han vil ikke love tilgange til truppen i vinduets sidste dage Efter kampen blev en vanlig afslappet sportsdirektør, Troels Bech af 3point.dk bedt om at give en kommentar til dagens kamp og sæsonen i øvrigt. - Efter en uafgjort står man altid med to alternativer. Dagen i dag og sæsonen indtil videre er forløbet rigtig godt. Der er snit over det vi laver. I dag møder vi Danmarks formodentlig bedste hold. Og vi hænger på til kampens slutning. - Det var en stor tilfredsstillelse, at vi jagter et resultat og det ligger til vores spillestil med at være konstant aktive. Vi skal blive ved med at spille på en måde som er tro mod vores spillestil. Det gjorde vi Århus og det gjorde vi til sidste fløjt i dagens kamp. Ingen fugle i hånden Transfervinduet er åbent i nogle dage endnu men Troels Bech vil ikke love tilgange. Især spøger et par tilgange fra Lierse SK. - Nogle gange er der mange fugle på taget men før jeg har en i hånden, så vil jeg ikke sige noget. Det er dog ingen hemmelighed, at vi mangler konkurrence på back pladserne. Svenn Crone og Johan Larsson er for tiden vores eneste rigtige backs, da Jesper Juelsgård er mere er at betragte som midterforsvarer. Afslutningsvis røber Troels Bech, at han tager de sidste dage ganske roligt. - Jeg skal forberede mig til bestyrelsesmødet i morgen og generelt forventer jeg at få samme søvnmængde i de kommende dage som i resten af året, altså 4-5 timer i døgnet.