3POINT
Nyheder28. jul. 2016

Troels Bech bekræfter: Sunderland vil snuppe blot 14-årigt Brøndby-stortalent

Frederik Nørrestrand er blot 14 år, men har allerede tiltrukket interesse fra Premier League. Det bekræfter Troels Bech over for BT. FOTO: Frederik Nørrestrands

3point person
3point.dk28. jul. 2016

Frederik Nørrestrand er blot 14 år, men har allerede tiltrukket interesse fra Premier League. Det bekræfter Troels Bech over for BT. FOTO: Frederik Nørrestrands facebook-profil Frederik Nørrestrand er blot 14 år, men har allerede spillet med Brøndbys U/17-hold. Ligeledes har han trænet med på U/16-landsholdet. Og på trods af, at der står 14-11-2001 på fødselsattesten, så kigger større klubber på den unge højreback. Det bekræfter Troels Bech over for BT. - Vi er bekendt med interessen fra en række udenlandske klubber, heriblandt Sunderland, men intet er skrevet under, skriver Troels Bech i en sms til BT. Kan først skrive kontrakt, når han bliver 15 Spillerens rådgiver mener dog ikke, at den unge spiller skal skynde sig væk fra Brøndby. I stedet er han åben over for tanken om en snarlig kontraktunderskrivelse. - Frederik Nørrestrand er rigtig glad for at spille i Brøndby, og jeg har egentlig ikke nogen kommentarer til andre klubber. Brøndby er en stor og god klub for Frederik Nørrestrand. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der er stor og bred interesse for ham. - Frederik er en knægt med en meget stærk mentalitet. Han er meget veludviklet af sin alder at være, og så er han selvfølgelig et kæmpe talent, for ellers ville der ikke være så bred en interesse for ham. Men vi skal huske på, at Brøndby er en stor klub, og man skal ikke undervurdere dens satsning på Masterclass. Der produceres rigtig mange gode spillere, og Frederik kunne sagtens tænkes at skrive kontrakt med klubben, når han fylder 15 år, udtaler rådgiveren Nudi Ghelam til BT. Det er først, når Frederik Nørrestrand fylder 15, at Brøndby IF kan skrive kontrakt med den unge spiller. Nørrestrand kom til Brøndby som U/10-spiller. Læs et større interview med ham her.

Mest kommenterede nyheder