Trods modgang på banen: Tilskuerfremgang på Brøndby Stadion
Det har været en svær sæson for Brøndby-holdet med en del modgang på banen. Dette har dog ikke betydet at fansene på tribunerne har svigtet, tværtimod. I grunds

Det har været en svær sæson for Brøndby-holdet med en del modgang på banen. Dette har dog ikke betydet at fansene på tribunerne har svigtet, tværtimod. I grundspillet har Brøndby IF i denne sæson haft et gennemsnitligt tilskuertal på 14.337 på hjemmebane og det er en gennemsnitlig stigning på godt 1.000 tilskuere i forhold til sidste sæsons grundspil. Det skriver Brøndby IF på deres hjemmeside. I alt besøgte 186.376 tilskuere Brøndby Stadion gennem Superligaens grundspil og det er et tal, der glæder direktør Ole Palmå: - Det er meget imponerende tal, og det siger i høj grad noget om mentaliteten blandt vores fans. Det er ikke blevet til samme pointhøst som i sidste sæson, men alligevel har støtten været fuldstændig upåklagelig. Og stigende endda – det er dybt imponerende, fortæller Ole Palmå. Brøndby IF spiller sidste kamp i grundspillet på udebane mod Horsens 17.3.19 kl. 17.00. Det er desværre uden Brøndby-fans, men Fanzonen har åbent og du kan læse programmet her.