Tredjeplads til Brøndby i internationalt selskab
Brøndby IF's bedste U/14-hold har i weekenden deltaget i et internationalt stævne på Right to Dream Park i Farum. Blandt de øvrige fem hold var blandt andre Man

Brøndby IF's bedste U/14-hold har i weekenden deltaget i et internationalt stævne på Right to Dream Park i Farum. Blandt de øvrige fem hold var blandt andre Manchester City.FOTO: brondby.com/masterclassFra fredag til søndag lagde Right To Dream Park kunstgræs til en international U/14-turnering med deltagelse af seks hold. Brøndby IF var sammen med Lyngby BK og FC Nordsjælland det danske islæt, mens Malmö FF fra Sverige, tyrkiske Altinordu FK samt Manchester City kastede lidt international glans over Right to Dream Park Cup 2016. De seks hold mødtes alle mod alle over de tre dage i Farum. Suveræn vinder af turneringen med fem sejre blev Lyngby BK foran Manchester City. På indbyrdes opgør endte Brøndby IF med to sejre, en uafgjort og to nederlag på tredjepladsen foran værterne fra FC Nordsjælland. - Det var fem kampe med højt niveau. Dem mangler vi desværre på U/14-niveau i Danmark, siger Brøndby-holdets assistenttræner Azad Corlu (yderst til venstre på billedet) generelt om turneringen til 3point.dk og fortæller videre om de enkelte kampe for de blå/gule.
Dejlig sejr over FCN
- Den første kamp tabte vi 3-2 til Malmö. De var bedre end os i den kamp og straffede os hårdt på vores personlige fejl. Blandt andet et dumt straffespark. Vores mål blev scoret af Valdemar Manley Kwasniak og Mihai Cristinel Tudor. - Anden kamp vandt vi 2-1 mod FC Nordsjælland. En god kamp med rigtig højt niveau. Inden denne sejr havde vi tabt de seneste syv-otte kampe mod FCN, så det var utrolig dejligt at slutte 2016 af med en sejr mod dem. Her var det vores U/15 angriber Giran Pyne-Cole, der scorede begge mål. - I den tredje kamp blev det en sejr på 1-0 mod Altinordu. Målscorer var Rasmus Højlund. Det var en kamp, hvor vi var i god kontrol og rimelig meget på bolden.
Drengene viste gejst og mod
- Fjerde kamp var mod Manchester City. Et virkelig godt hold med en god blanding af fysik, hurtighed og god boldkontrol. De spillede utrolig hurtigt. Vi kom bagud 2-0, men heldigvis viste drengene gejst og mod og kom tilbage på 2-2. Lidt ufortjent, men stor ros til drengene for at tro på det. Igen scorede Giran Pyne-Cole begge mål. - Den sidste og femte kamp tabte vi desværre 2-1 til Lyngby. En kamp, hvor jeg føler, at vi var bedst, men vi blev desværre straffet på Lyngbys omstillinger. Vi havde bolden mest og havde klart flest afslutninger, men desværre med en for stor fejlprocent. Vores mål blev scoret af U/13-spiller Jonas Krøll Stenbæk. Det var tilladt at have en række U/15-spillere med i truppen, men højst to af dem måtte være på banen samtidig. Brøndby havde seks med, hvoraf den ene altså var Giran Pyne-Cole, som blev holdets topscorer med fire mål. Følg i øvrigt med her på 3point.dk senere mandag, hvor netop Giran Pyne-Cole bliver præsenteret i talenternes julekalender. Endvidere havde de blå/gule to U/13-spillere med.
Hele Brøndbys trup i Farum
U/13: Solomon Opoku og Jonas Krøll Stenbæk. U/14: Andreas Gülstorff Pedersen, Lucas Ziegler Jensen, Louis Christoffersen, Alexander Vestergaard, Filip Hofman Andersen, Magnus Thøfner Ravn, Janus Seehusen, Rasmus Højlund, Albion Aliji, Oliver Lippert, Mihai Cristinel Tudor og Salieu Drammeh samt Valdemar Manley Kwasniak fra Næsby Boldklub, som er en af samarbejdsklubberne i Brøndby Masterclass.. U/15: Aske Jensen, Emmanuel Kvame Fofanah, Giran Pyne-Cole, Alexander Larsø Petræus, Benjamin Juel-Berg og Mads Holten.Samtlige resultater ved Right to Dream Park Cup 2016 og den samlede slutstilling