Tre skarpe til Stückler: Vil prøve at få minutter
Forårspremieren mod Hobro nærmer sig og det varmer vi op til på 3point.dk. Vi stiller spillerne fra Brøndby IF tre skarpe og nu er vi nået til Daniel Stückler.

Forårspremieren mod Hobro nærmer sig og det varmer vi op til på 3point.dk. Vi stiller spillerne fra Brøndby IF tre skarpe og nu er vi nået til Daniel Stückler. FOTO: Mikkel Johansen Nu er der ikke længe til Superliga-bolden ruller på Brøndby Stadion igen. Her på 3point.dk varmer vi op til forårspremieren med forårsfornemmelser fra spillerne. Vi har stillet Daniel Stückler tre skarpe: Hvad er vigtigst i foråret – pokalen eller Superligaen? - Begge turneringer er meget vigtige og vi vil gøre alt for at gøre det så godt som muligt. Vi har også sat os nogle mål for de to turneringer og dem ønsker vi selvfølgelig at opnå. Jeg vil dog mene, at Superligaen nok har førsteprioritet. Hvad skal der til for at du – set fra et personligt og holdmæssigt perspektiv – vil definere den kommende halvsæson som en succes? - Jeg er lige blevet rykket fast op i Superliga-truppen, så for mig handler det i foråret primært om at vænne mig 100% til det hele og udvikle mig så meget som muligt. Derudover vil jeg dog også bidrage til holdet med mine kvaliteter og konkurrere med de andre spillere og prøve at få minutter i pokalen og Superligaen. Hvem i truppen henholdsvis laver og får flest tunneller? - Silva plejer at være god til at uddele tunneller. Jeg ved dog ikke helt hvem der plejer at modtage de fleste, da folk er dygtige og selvfølgelig prøver at undgå dem. Daniel Stückler er 18 år og skiftede fra Lyngby til Brøndby for to år siden.