3POINT
1688672234-BIF-HFC06-07-2023lav(62of81).jpg

Teis Markfoged

Nyheder23. jul. 2023

Tre eksperter vurderer Brøndby IF’s medaljechancer

Op til sæsonstart i Superligaen giver Andreas Kraul, Azad Corlu og Steffen Dam deres forudsigelser om Brøndbys mulighed for medaljer til kende.

3point person
Per Bang23. jul. 2023

Da Global Football Holdings (GFH) blev majoritetsejere i Brøndby IF i januar 2023, blev det udtalt, at Brøndby skulle kæmpe med om mesterskabet i superligasæsonen 2023/24. 

 

Det er de tre fodboldeksperter Andreas Kraul, Azad Corlu og Steffen Dam ikke helt enige i. Alle tre kommentatorer vurderer FC København som store guldfavoritter i Superliga-sæsonen 2023/24. 

 

Andreas Kraul - kommentator og ekspert

Om Brøndby kan få medaljer, udtaler Kraul til dr.dk.

- Det tror jeg ikke. Så skal det være et outsiderbud på bronzemedaljer. Jeg tror ikke, de er der, hvor de kan være med i en mesterskabskamp.

- Specielt uden Mads Hermansen, der var bedste Brøndby-spiller sidste sæson, så tror jeg ikke, vi kan kalde Brøndby for medaljebejlere. I hvert fald ikke fra start af.

 

Azad Corlu - træner og ekspert

I Mediano forklarer Corlu, at Brøndbys kontinuitet på spillerfronten kan blive en fordel.

- Min positive overraskelse bliver Brøndby. De har holdt på stort set hele deres hold. Jeg er spændt på at se, hvor stort et tab Hermansen er, men hvis du kigger på markspillerne, så har Brøndby formået at holde på alle de vigtige spillere. Det bliver en styrke for dem.

- Når Brøndby går ud og henter spillere, der er 25, 26, 27 år til 20-25 millioner, så er det den hurtigste vej til at kunne udfordre i forhold til medaljer og førstepladsen.

 

Steffen Dam - sportschef og ekspert

Dam fortæller, ligeledes i Mediano, at han lige nu har Brøndby til at ende på 2. til 4. Pladsen. Men, feltet efter FC København er tæt.

- GFHs udmelding er lidt voldsom at sige, når man er oppe mod et budget på en kvart milliard, som FC Københavns spillerbudget er. Det er, tør jeg godt love, Brøndby ikke rigtig tæt på at være.

- Jeg tror, at Brøndby kommer til at gøre det bedre end de fleste. Jeg har noget mere tiltro til Jesper Sørensen, end så mange andre har. Jeg kan godt se Brøndby være en seriøs udfordrer til sølvmedaljen.

 

Brøndby spiller sæsonens første kamp mod Silkeborg IF i dag kl. 18.00.
 

Mest kommenterede nyheder