.jpg%3F2026-07-06T09%253A23%253A28.570Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Tre Brøndbyspillere på rundens hold
Der var intet mindre end tre Brøndbyspillere på rundens hold i Superligaen.

Det kommer næppe som den største overraskelse for nogle, der har set enten kampen eller højdepunkter fra selvsamme mod Silkeborg, at Yuito Suzuki var at finde på rundens hold i Superligaen. Her scorede japaneren hattrick.
På rundens hold er også Nicolai Vallys, der kunne sætte sit navn på to assists i opgøret samt en "hockeyassist" i form af den dybdeaflevering, der sendte Marko Divkovic mod baglinjen, hvor han centrerede til Suzukis tredje og sidste scoring.
De to får følgeskab af Daniel Wass på rundes hold. Den rutinerede midtbanemand var en essentiel brik med sine afleveringer og ro på bolden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Det er Superliga.dk, der står for de ugentlige kåringer, hvor tre spillere fra Brøndby altså havde fundet vej til ugens hold.