3POINT
Nyheder1. feb. 2017

Transferdommen: Et noget nær perfekt vindue for Troels Bech

Januar-transfervinduet blev relativt travlt for Brøndbys vedkommende. Her samler vi op på det og evaluerer. FOTO: Brøndby IF Transfervinduet er smækket i og spi

3point person
3point.dk1. feb. 2017

Januar-transfervinduet blev relativt travlt for Brøndbys vedkommende. Her samler vi op på det og evaluerer. FOTO: Brøndby IF Transfervinduet er smækket i og spillere og trænere kan puste ud. Historisk set er januar-vinduet ikke så voldsomt, men der var både mange af- og tilgange i Brøndby IF denne gang. AFGANGE: Patrick da Silva Suk-Young Yun Daniel Stückler Martin Albrechtsen Ariel Nuñez Elba Rashani Mads Juel Andersen (leje) Mads Toppel Marcos Ureña Christian 'Greko' Jakobsen Jacob Pryts Larsen (leje) Andrew Hjulsager TILGANGE: Paulus Arajuuri Gregers Arndal-Lauritzen (til sommer) Joel Kabongo Adam Larsen Kwarasey Jacob Pryts Larsen Kevin Mensah Gregor Sikosek Zsolt Kalmár

For det første... oprydningen

Der er mange ting at sige om det netop overståede transfervindue. Jeg prøver at holde det nogenlunde overskueligt og lægger ud med lidt tanker om afgangene. Troels Bech har nemlig fået ryddet pænt op i truppen. På den ene og den anden måde. Ariel Nuñez var ikke involveret i en eneste kamp under Alexander Zorniger og havde således ingen fremtid i klubben. Han hævede blot sin løn. I sommers forsøgte man at skibe ham afsted, men uden held. Derfor ophævede man kontrakten med ham i dette transfervindue - en fin løsning for begge parter, når nu et salg ikke kunne komme i hus. Ophævet blev der også med Patrick da Silva. Det skete allerede i efteråret, mens venstrebacken genoptrænede fra en korsbåndsskade. Set i lyset af Brøndbys venstreback-kvaler virkede det måske underligt, men da Silva havde det svært siden han kom tilbage fra lejeopholdet i Randers, der heller ikke var nogen succes. Man så ikke da Silva som en del af fremtidsplanerne, hvorfor en ophævelse gav ham mulighed for at komme videre, hvilket han nu er kommet og har skrevet under med FC Nordsjælland. I bredden blev der skrabet af i siderne. Daniel Stückler, Suk-Young Yun og Martin Albrechtsen var ikke involveret i særligt mange kampe under Alexander Zorniger i efteråret. De to førstnævnte havde kontraktudløb ved årsskiftet, så her var det rimelig lige til. Stückler skal nok få gang i karrieren i HB Køge, men der var tydeligvis for langt til spilletid i Brøndby. Suk-Young Yun vil jeg ikke bruge tid på her... 36-årige Martin Albrechtsen er i sin karrieres efterår og med udsigten til Paulus Arajuuri ind, virkede det logisk at sende den sympatiske stopper videre til AC Horsens, hvor han forhåbentlig kan se frem til flere kampe end han kunne i Brøndby. Lejeaftalerne med Mads Juel Andersen (HB Køge) og Jacob Pryts Larsen (Næstved BK) er positivt - både for spillerne selv og for klubben. Jeg synes det er noget Brøndby i endnu højere grad bør fortsætte med. Lej talenterne ud en sæson eller halvanden, når de er 17-18-19 år, alt efter hvor langt de er i deres udvikling. Så får man mere modne talenter tilbage, der tilmed er i kamptræning. Marcos Ureña spillede sin rolle som indskifter i et halvt år, men som flere på de sociale medier også har påpeget, bør Troels Bech roses for denne transfer. Nu kan Gustaf Nilsson og Jan Kliment slås om spilletiden, når Kamil Wilczek og Teemu Pukki skal skiftes ud eller spares i foråret. GULE HJERTER FOR OPRYDNINGEN (1-5): ? ? ? ? ?

For det andet... forlængelserne

Ja, forlængelserne. Det har fyldt meget blandt Brøndby-fans hele efteråret, da Andrew Hjulsager, Christian Nørgaard og Lebogang Phiri på skift og på samme tid gjorde sig positivt bemærket under Alexander Zorniger. Tidligt i januar fik Troels Bech lukket en kontraktforlængelse med Christian Nørgaard. Optur. I mine øjne den vigtigste af de tre. Det Nørgaard kan, er der ikke mange der kan. Den type 6'er hænger ikke på træerne, så det var et vigtigt stykke papir, der blev skrevet under på. På transfervinduets sidste dag kom der så pludselig fart på under Lebogang Phiri og Andrew Hjulsager. I forhold til førstnævnte troede jeg faktisk på en forlængelse, men Søren Lerby meldte meget kategorisk ud, at Phiri er fortid på Vestegnen til sommer. Brøndby afviste et bud fra New York City FC og den sydafrikanske midtbanespiller skal dermed spille sæsonen færdig i Brøndby, hvorefter han efter al sandsynlighed smutter gratis til sommer. Det er selvfølgelig ikke optimalt at have en spiller i truppen, som måske ikke ønsker at være der. Det store spørgsmål er nu, hvor Phiri selv er mentalt og om han kan holde fokus. Det vil kræve professionalisme fra sydafrikaneren, for som truppen er sammensat nu, ligner han stadig en fast starter på midtbanen. Til gengæld endte Andrew Hjulsager-sagaen med et salg. Brøndby sagde i første omgang nej til Celta Vigo, men da de hævede deres bud væsentligt, fik Hjulsager lov til at tage til Spanien. På rygtebasis siges Brøndby at få mellem 1,1 og 1,3 mio. Euro, hvilket må siges at være rigtig godt købmandskab af Troels Bech. Vi taler altså om en spiller, der havde kontraktudløb om fem måneder. På ubekendt-siden er de resterende spillere med kontraktudløb til sommer. Frederik Holst, Thomas Kahlenberg og Rodolph Austin. Af de tre tror jeg det vil være mest sandsynligt med en ny aftale til Holst, men fornemmelsen siger, at de nok alle tre får lov at løbe ud. Derfor ender jeg et sted midt imellem, når jeg bedømmer forløbet omkring forlængelserne. Det er jo ikke kun et forløb, der har været i gang i transfervinduet, men en lang saga, der endnu ikke er slut. Men i forhold til truppens sammensætning efter transfervinduets lukning, tæller salget af Hjulsager rigtig pænt op. Var det ikke muligt at få en forlængelse i hus, virker dette optimalt. Christian Nørgaard-forlængelsen tæller voldsomt op. Lebogang Phiri, der ser ud til at gå gratis til sommer, tæller naturligvis ned og jeg ender derfor på en dom på det jævne. GULE HJERTER FOR FORLÆNGELSERNE (1-5): ? ? ?

For det tredje... erstatningerne

I forhold til de spillere, der er kommet ind, vil jeg starte med Adam Larsen Kwarasey. For her har Troels Bech og co. haft gang i noget, som vi primært er vant til at se FC København gøre sig i. Rettidig omhu! Brøndby har fået en kvalitetskeeper ind, som lukkede hullet allerede i januar, hvis der skulle komme et ekstremt godt bud på Frederik Rønnow. Det gjorde der ikke og Rønnow er stadig i klubben, så nu kan man i stedet forberede sig - og Kwarasey - på et sommersalg. Ingen panik og ind i målet får man en keeper, der kender klubben og truppen. Brøndby går også styrket ud af transfervinduet i det centrale forsvar. Her er Paulus Arajuuri kommet ind på en fri transfer og Joel Kabongo er blevet hevet op fra egne rækker. Der er nu en sund blanding i forhold til alder med Röcker og Arajuuri som de erfarne og Hermannsson og Kabongo som de unge, store salgsobjekter. I foråret må man formode at det bliver Arajuuri, Hermannsson og Röcker, der skal kæmpe om spilletiden, men med tiden er jeg slet ikke i tvivl om, at Kabongo er fremtidens mand. Fire centrale forsvarsspillere er et passende antal, så man også er dækket ind i forhold til skader. Efter Suk-Young Yun-sagaen, som jeg gerne vil tillade mig at kalde den, har Brøndby-fans skreget på en ny venstreback. Jeg tror de fleste er enige om, at Svenn Crone har gjort et solidt stykke arbejde, men han skal jo over på sin højreback på sigt. Flere venstrebacks var til prøvetræning, men ingen fik kontrakt. Så kom Janek Sternberg ind i billedet og blev meldt så godt som på plads på Vestegnen, men det viste sig at Brøndby blev snøret i et transferspil. Som transfervinduet skred frem begyndte mange at blive bekymrede for, om en venstreback ville blive landet i januar. Og pludselig meldte den slovenske klub FC Koper så Gregor Sikosek på vej til Vestegnen. Ikke længe efter blev den officiel og fans kunne ånde lettet op. Hvad angår slovenerens niveau, er det mere tvivlsomt. Det er altid svært, når der bliver hentet spillere fra en liga, man ikke kender niveauet på. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke kender niveauet i den slovenske liga godt nok til at vurdere det i forhold til Superligaen. Sikosek er 22 år gammel og det eneste der kan undre, er at han ikke er blevet snuppet af andre klubber endnu, men han er selvfølgelig også en spiller der skal udvikles. Det bliver spændende, om han kan det i Brøndby. Ud fra Troels Bechs udtalelser, Sikoseks egne og videoer rundt omkring på nettet, vil jeg fremhæve et par styrker hos den nye back. Han er rigtig hurtig, har god teknik og er modig. Egentlig lidt en beskrivelse, man også kunne have brugt på Riza Durmisi. Jeg glæder mig til at se, om Sikosek kan slå Crone af fra og med derbyet den 19. februar allerede og om han kan udvikle sig lige så eksplosivt som Durmisi gjorde i sin Brøndby-tid. Egenskaberne er i hvert fald nogle, der vil passe godt ind i Alexander Zornigers spillestil. Ind er også kommet Kevin Mensah fra Esbjerg. Ham er jeg rigtig spændt på af flere grunde. Jeg er spændt på at se hvordan han klarer springet til en markant større klub med mere pres på flere måder, end han har oplevet tidligere i Viborg og Esbjerg. Jeg er også spændt på at se hvor Alexander Zorniger vil bruge ham i systemet. Er han angriber, 10'er, 8'er, eller alle tre? Min umiddelbare vurdering er, at hans kompetencer vil komme bedst i spil som angriber, da hans fart og dybdeløb er vanvittigt giftige. Men kan også sagtens se ham på de andre positioner, da både 8'eren og 10'eren i Brøndbys system er offensive positioner, som adskiller sig fra andre systemer. Jeg håber han kan blomstre under Alexander Zorniger. Der er ingen tvivl om, at Brøndby har sikret sig en spændende spiller med et stort potentiale - både på banen og til at blive publikumsfavorit. Til sidst er der ham, som jeg glæder mig mest til. Zsolt Kalmár. Den 21-årige ungarer er kommet til fra RB Leipzig og kender både Zorniger og systemet. Han er ungarsk landsholdsspiller. Han har fået trøje nummer 11. Det lugter altså gevaldigt af en spiller, der går direkte ind i startopstillingen og erstatter Andrew Hjulsager. Han spillede en del kampe for Leipzig i anden halvdel af sidste sæson, da de sikrede sig oprykning til Bundesligaen, hvorefter han røg ud i kulden. Jeg synes på papiret det er en kvalitetstransfer. Se på Benedikt Röckers store succes. Og Hany Mukhtars. Zorniger-forbindelsen kan vise sig gylden igen. Jeg tror virkelig at ham her bliver et hit på Vestegnen. For at opsummere synes jeg Troels Bech og co. har fået hentet spillere ind på de positioner, hvor man burde forstærke. Venstreback, keeper, midtbane og det jeg indtil videre vil kalde en allrounder. Med udmeldingen om Lebogang Phiris afgang til sommer, kunne man måske have ønsket sig endnu en midtbanespiller ind (med tanke på at Mensah heller ikke er spilleklar endnu), men helhedsintrykket er at der er blevet handlet godt ind. GULE HJERTER FOR ERSTATNINGERNE (1-5): ? ? ? ? ?

For det fjerde... det samlede billede

Det var meget tekst. Men der kommer lige lidt mere. Det er altid svært at vurdere et transfervindue af primært to grunde. For det første er et transfervindue jo en on-going proces i løbet af hele året - ligesom med kontraktforlængelserne eksempelvis. For det andet er det let at sidde her og vurdere spillere ind, men faktum er at vi kan sidde og grine af mig om et halvt år, hvis de alle har floppet voldsomt. Men sådan er fodbold nu en gang. Det er ikke kun - men også - øjebliksbilleder. Mit øjebliksbillede af Brøndbys januartransfervindue er, at det var godt. Rigtig godt. Det var den korte version. De gode ting - og den mindre gode i forbindelse med forlængelserne - har jeg opridset i ovenstående afsnit. Men den største kritik af dette transfervindue er faktisk et blik frem mod sommerens ditto. Ser man på trupsammensætningen nu, ser det rigtig fint ud blandt keepere, forsvarsspillere og angribere frem mod den kommende sæson. Lad os lige få et overblik over truppen, som den anno 1. februar 2017 vil se ud, når de europæiske kampe (7-9-13) begynder i juli 2017. Keepere (4): Rønnow, Kwarasey, Anker, Pryts Forsvarsspillere (9): Arajuuri, Röcker, Hermannsson, Kabongo, Crone, Larsson, Arndal-Lauritzen, Juel Andersen, Sikosek Midtbanespillere (4): Kalmár, Corlu, Nørgaard, Mensah Angribere (4): Pukki, Wilczek, Nilsson, Mensah Hvis vi formoder at Mensah primært skal bruges som angriber - eller bare hvis vi formoder at han er i spil til begge - så bliver Brøndby nødt til at få flere midtbanefolk ind, som gerne skal stå klar allerede når truppen møder ind til træning efter den korte sommerpause. Det kan være man kan lukke nogle handler løbende hen over foråret. Det er i hvert fald nødvendigt at der kommer nogle til tidligt, for som det ser ud nu, er det for tyndt besat på midten i forhold til de tidlige europæiske kampe. Det kan også tænkes at man hiver Tobias Noer op i Superliga-truppen, men det er endnu ikke sket endnu og derfor er fremtidsudsigterne noget usikre i forhold til midtbanekonstellationen, hvilket i mine øjne er eneste minus i dette transfervindue. Skulle vinduet have været helt perfekt, skulle der have været en midtbanemand mere ind og mere afklaring omkring forlængelser. Men som tidligere skrevet... Det her vindue er jo egentlig ikke slut, for Mukhtar kan endnu nå at blive købt fri, flere spillere kan nå at forlænge, der kan hentes spillere på fri transfer og købes forud til den kommende sæson. Skal jeg dog vurdere transfervinduet i dag, vil jeg karakterisere det som nærmest perfekt for Brøndby. Troels Bech får et 10-tal med pil op og fire gule hjerter ud af fem. GULE HJERTER FOR TRANSFERVINDUET SAMLET SET (1-5): ? ? ? ?

For det femte... hvad synes I?

@nannasoph Mere end godkendt vindue. Man kommer af med "dødvægt" og er på forkant med salg. Ny CB, VB og CM med godt niveau. TB får 12?

— Michael Bæklev (@MBklev) January 31, 2017

@nannasoph Optimalt vindue jf. 6.4, Hjul sælges til overpris. Kommunikationen fra BIF har været suveræn. Ingen vandrør har lækket. 10/10. ??

— Lasse Damgaard (@frostbox34) January 31, 2017

@nannasoph 9 ud af 10 ⭐️ - skuffet over man ikke får solgt Phiri (nu ingen forlængelse)

— Nicolaj Namyslo (@Namyslo1990) January 31, 2017

.@nannasoph 4 ud af de 5 spillere der er kommet ind er A-landsholdsspillere, stærkt ?? God oprydning i trup + flotte salg, godt gået Bech ??

— Serioustackling (@Serioustackling) January 31, 2017

@nannasoph Efter strategi 6.4 Så klarede TB det til perfektion. Ryddet ud samt fået kvalittets forstærkninger ind.

— Nicklas Hjorth (@NicklasHjorth) February 1, 2017

@nannasoph Fremragende. Skulle måske have fået afklaring på Phiri-situationen tidligere i vinduet men ellers perfekt. Specielt salg af Urena

— Peter B. Hansen (@PeterB_Hansen) February 1, 2017

@nannasoph Kontinuitet er nøglen. Men der er fornuft bag alle ændringerne. Egentlig mange ændringer, men det virker som fedtet er trimmet

— Ego Centric (@EgoCentricDK) February 1, 2017

@nannasoph vigtigt med ny VB og solidt arbejde med erstatning for Hjulsager + Fint salg. Mangler dog en forlængelse af Phiri.

— Morten Dahlin (@MortenDahlin) February 1, 2017

@nannasoph aldeles fremragende , tæt på det bedste transfervindue i mange mange år, fyld væk - kvalitet ind samt stærkt salg a AH.

— kim frandsen (@kimfrancis30) February 1, 2017

@nannasoph Mere end godkendt. Venstrebenet VB check. Ny mand til hentet, så man med ro i sindet kunne sælge Hjulsager (endda til fin pris)

— Søren Olsen (@solsen1971) February 1, 2017

@nannasoph Umiddelbart en god handel med Andrew, men svært at sige når man ikke kender arvtagerne men virker umiddelbart som spændende spil.

— Steffen Madsen (@sutm1993) February 1, 2017

@nannasoph God oprydning efter Rud/TF, gode penge for Hjuls, lidt ærgerligt at der stadig mgl løsning med Phiri. Glæde over Masterclass

— FH68 (@FH68) February 1, 2017

@nannasoph super godt, eneste minus er Phiri. Man fandt en VB som passer ind i system i forhold til spil.selvom første valg sagde nej tak.

— Richo Rath-Mikkelsen (@MikkelsenRath) February 1, 2017

Mest kommenterede nyheder