Transferdebat: Hradecky bliver ikke i Brøndby-buret for evigt
Hvor længe bliver Hradecky i Brøndby? Skal Falkesgaard have chancen? De spørgsmål og meget mere, vender vi i denne onsdags transferdebat, som handler om målmand

Hvor længe bliver Hradecky i Brøndby? Skal Falkesgaard have chancen? De spørgsmål og meget mere, vender vi i denne onsdags transferdebat, som handler om målmandsposten - for Hradecky bliver ikke i Brøndby-buret for evigt. FOTO: Robert Hendel Det er blevet tid til den tredje transferdebat og denne gang handler det om målmandsposten. Her er det helt store spørgsmålstegn hvor længe Lukas Hradecky bliver i Brøndby og hvad der i så fald skal ske, når han smutter.Målmænd i Brøndby: Lukas Hradecky, Michael Falkesgaard og Andreas Hansen Hvad skal der ske? Det kommer helt og aldeles an på Lukas Hradeckys og Brøndbys planer. Som jeg ser det, er der to scenarier angående Hradecky og hans fremtid i Brøndby. Enten smutter han til sommer og Brøndby tjener lidt håndører på ham, eller ogå bliver han to sæsoner mere og spiller sin kontrakt ud og smutter gratis om to år, når hans kontrakt udløber. Jeg tror Brøndby vil være mest tilbøjelige til at ville sælge ham denne sommer, da de gerne vil tjene penge på spillersalg og Hradecky er så absolut Brøndbys største salgsobjekt i øjeblikket. Hvis Hradecky smutter allerede denne sommer, er det en større kabale på målmandsposten, der skal gå op for Per Rud og Thomas Frank. Michael Falkesgaard har nemlig kontraktudløb med klubben denne sommer og han vil højst sandsynligt ikke se sig tilfreds med at tilbringe endnu et år som reservekeeper. Han har været en trofast Brøndby-mand, men hvis klubben ikke vurderer, at de vil satse på ham som førstekeeper, så er han fortid i klubben allerede om et par måneder. Andreas Hansen udvikler sig ved at træne med Superliga-holdet og vil derfor fra næste sæson være klar til at indtage en eventuel reservetjans, som jeg ser det, men det kommer også an på om andre keepere hentes ind og om klubben vil have mere eller mindre rutine på posten. Mulige afgange: Som nævnt kan Lukas Hradecky være på vej væk. Jeg tror det er mest realistisk, at han bliver solgt denne sommer, så klubben tjener penge på at lade så dygtig en spiller gå. En forlængelse ligger ikke i kortene, for Hradecky har hele tiden været åben omkring, at han gerne vil prøve at spille i et andet land end Danmark. Han har dog åbnet for at spille sin kontrakt ud i Brøndby, hvilket vil betyde, at han spiller to sæsoner mere, men derefter vil kunne gå gratis. Det tror jeg ikke klubben er interesseret i og derfor ligner det mere og mere et sommersalg af den sikre, sidste skanse. Også Michael Falkesgaard kan være på vej væk. Hans kontrakt udløber om et par måneder og han har været ude og udtale, at spilletid er vigtigt for ham nu, efter at have ageret reservekeeper for Lukas Hradecky siden hans ankomst til klubben for to år siden. I al den tid Hradecky har spillet i klubben, har Falkesgaard ikke fået en officiel førsteholdskamp og med sine 23 år, kan man godt forstå hvis han vil til en anden klub, hvor han er det sikre førstevalg. Jeg tror ikke, at Brøndby vil give Falkesgaard chancen som førstekeeper. Det tror jeg ikke, fordi han ikke er blevet udvist så meget tiltro de senere år. Han har eksempelvis ikke fået pokalkampe, som ellers er kotume når et hold har to gode keepere. Det bliver derfor sandsynligvis til et brud mellem parterne, selvom Falkesgaard har været en trofast Brøndby-mand. Mulige tilgange: Hvis Hradecky er fortid i Brøndby til sommer, skal der hentes en ny førstemålmand, da jeg som sagt ikke tror på, at Falkesgaard vil få chancen. En mulighed at hente ind, kan være Randers FC's Kalle Johnsson, som har stået en flot sæson for Colin Todds tropper og særligt markerede sig ved et suverænt efterår. Han er 188 cm. høj og udviser stor autoritet i feltet. Ydermere er han 25 år, som er en god alder, fordi han både har rutine, men også kan udvikle sig med henblik på videresalg. Hans rutine stammer blandt andet fra Holland, hvor han spillede i Æresdivisionen inden Randers hentede ham. Det største problem vil nok være prisen, da Superliga-spillere handlet indbyrdes i ligaen generelt ligger på et højt prisniveau og Randers har papir på svenskeren til 2017, så de har ikke travlt med at sælge. En anden mulighed kan være Frederik Rønnow fra 1. divisionsklubben AC Horsens. Han var i sidste sæson lejet ud til Esbjerg fB, hvor han gjorde det fortrinligt, ligesom han i øvrigt gør i Horsens. Han har vist, at han kan være en afgørende faktor på Superliga-niveau. Han er bare 22 år, 187 cm. høj og sandsynligvis væsentligt billigere end Kalle Johnsson, da AC Horsens ikke rykker op i Alka Superliga i år. Tvivlsspørgsmålet omkring Rønnow er dog, om han har niveauet til at være førstemålmand i en klub som Brøndby. En tredje, og måske mere urealistisk mulighed, er Anders Lindegaard. Manchester United-reserven har kontraktudløb næste sommer og han vil derfor være til at erhverve for en rimelig sum. Lindegaard er 31 år og kan måske lokkes med europæisk fodbold og udsigt til faktisk at spille, hvilket han ikke har gjort længe i sin nuværende klub. Han river dog en fyrstelig hyre i England og den vil Brøndby have svært ved at leve op til, ligesom han tidligere har takket nej til FC Midtjylland, hvilket kan tyde på, at Lindegaard bare ikke er interesseret i at komme hjem til Danmark. Han ville ellers være den perfekte signing til den ledige plads i målet, da han har alderen og rutinen til at gå ind og blive en ledende og markant faktor, ligesom han har en autoritet i feltet og en højde på 193 cm. Et sidste navn jeg vil nævne i denne sammenhæng er Kevin Stuhr Ellegaard, som lige nu spiller i Elfsborg, hvor Johan Larsson blev hentet fra. Han er en keeper, som har bevist sit værd i Superligaen og gennem flere sæsoner nu, har været blandt de absolut bedste keepere i Allsvenskan. Han er 31 år gammel og måler hele 198 cm. og kan måske lokkes hjem med udsigt til europæisk fodbold og en nøglerolle på et Brøndby-hold, som er på vej fremad. Måske kan Johan Larsson lokkes til at overtale sin gamle holdkammerat. Konklusionen på det hele..., er, at der kommer til at ske noget på målmandsposten i Brøndby til sommer. Og at hvis Lukas Hradecky bliver solgt, så skal der hentes et navn ind, som kan gå direkte ind og forstærke holdet. Om det så bliver en Premier League-reserve eller en upcoming svensker fra Randers, eller noget helt andet, det må tiden vise. Hvad mener du? Giv dit besyv med i transferdebatten.