
Brøndby IF
Transferanalyse: En Suzuki med fart
Brøndby bekræftede lørdag formiddag tilgangen af japanske Yuito Suzuki, hentet i klubben S-Pulse i spillerens hjemland. Med sig til Vestegnen tager den nye nummer 28 et offensiv skillset, der indeholder fart og driblekundskaber. 3point.dk vurderer i denne analyse transferen af Yuito Suzuki.

Brøndby bekræftede lørdag formiddag tilgangen af japanske Yuito Suzuki, der med øjeblikkelig virkning tiltræder på Vestegnen. Om aftalen siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen:
Han er intelligent og stærk på bolden, og samtidig hurtig i sine bevægelser, og det er altsammen spidskompetencer, som de fleste hold efterspørger.
De vigtigste detaljer i transferen af Yuito Suzuki:
- Yuito Suzuki er japansk statsborger, 21 år gammel
- Tiltræder med øjeblikkelig i Brøndby på en 4-årig aftale
- Købt hos hans hjemlands Shimizu S-Pulse
- Tilbragte foråret 2023 på lån i franske Strasbourg
- Tildelt trøje nummer 28
- Kan dække en vifte af offensive positioner, både på kanten og centralt
- Transfersummen anslås til at ligge på ca. 5 mio kroner
Hvordan endte Yuito Suzuki i Brøndby?
Den japanske offensivspiller har fået sin fodboldopdragelse i hjemlands Ichifuna HS, hvorfra han skiftede til Shimizu S-Pulse 2020. Hos Shimizu S-Pulse fik Suzuki debut som 18-årig i den bedste japanske række, hvorfra karrieren tog fart. Har spillet knap 7.000 seniorminutter, primært hos Shimizu S-Pulse, men Yuito Suzuki nåede også seks måneder på leje hos franske Strasbourg i foråret 2023 (hvor det blev til spilletid i tre kampe). Skifter til Brøndby i august 2023 på en 4-årig kontrakt.
Hvad bringer Yuito Suzuki til klubben?
Med tilgangen af Yuito Suzuki får Brøndby en spiller, hvor fart er en markant faktor, ligesom han med sit tekniske skillset også har vist sig kapabel i at gå forbi sin modstander i direkte en-mod-en dueller. Suzuki har hurtige fødder, og er generelt kendetegnet ved at være kvik i sine bevægelser. Han har en god teknik, og holder fornuftigt fast i bolden.
På banen trives Yuito Suzuki på de offensive pladser, hvor han kan dække en bred palette. Han er funktionel i roller både på siden og centralt, hvor han med sit arbejde i mellemrummene og sine afleveringer og vendinger har en værdi i at sætte sine medspillere op.
Generelt er Yuito Suzuki en tempospiller, både med og uden bold. Han er bevægelig og driver gerne bolden frem i banen.
Skyggesiden i denne transfer er naturligvis tilpasningen til europæisk fodbold. Kan Yuito Suzuki finde det samme tempo og få det samme output af sine aktioner som i hjemlandets S-Pulse? For Suzuki skal vise fuld koncentration, og være til stede nonstop i kampene, hvor han har haft nogle udfald i koncentrationen i simple situationer. Læg dertil at han skal udvikle sin beslutningstagen, og undlade at tage skud fra positioner med lav værdi (altså minimal statistisk sandsynlighed for scoringer).
Kører #Suzuki'en til #Brøndby i dag?
— Kasper Pedersbæk (@kasperpeders) August 11, 2023
Hvert fald et gedigent varmt rygte - og netop det vender @nannasoph & jeg senere i #vindueshviskeren, ligesom transfervinduet so far bliver analyseret.
Tjek @BrondbyLyd feedet senere pic.twitter.com/4ylkAEDFsB
Hvordan passer Suzuki ind i Brøndby?
Yuito Suzuki skriver sig på en liste over spillere med foretrukket arbejdsområde i offensiven, og i skrivende stund er der mange spillere i Brøndby til denne del af banen, og med få pladser i spil.
Blandt sine konkurrenter ses Simon Hedlund og Oscar Schwartau, ligesom japaneren dog også både kan arbejde på kanten længere tilbage på banen, og centralt i banen som en mere offensiv midtbanespiller.
Styrken for japaneren er hans alsidighed, der gør ham i stand til at operere bredt hen over de offensive pladser, herunder også på midtbanen.
Svagheden er strukturel i og med Brøndby for nuværende ikke har mange offensive pladser i spil i den formation cheftræner Jesper Sørensen senest har benyttet.
Evaluering af transferen
Isoleret set er transferen af Yuito Suzuki ikke en dårlig aftale. Men som det altid er med en spiller, der hentes ind fra et lower quality market, så skal Suzuki præpareres og gøres klar til fodbold på et højere niveau. Spørgsmålet er så, om og i så fald hvor hurtigt denne adaptation tager. Det helt store problem er ikke transferen af Yuito Suzuki, men strukturelt at truppen er for stor.
Upsiden er stor. En transfer til en lav sum penge af en spiller med nogle potentielt værdifulde egenskaber. Fart er bare en markant faktor i moderne fodbold, og med det Yuito Suzuki har vist, så er der en upside at hente.
Downsiden er naturligvis, at der er tale om en spiller med begrænset erfaring fra europæisk fodbold (foråret 2023 på udleje i Strasbourg med spilletid i tre kampe som undtagelsen), og derfor skal navigere i ukendt farvand. Kan Yuito Suzuki tilpasse sig, eller blegner hans kvaliteter i nye omgivelser?
Yuito Suzuki er på en og samme tid hentet som en udviklingsspiller, men også som en spiller, der skal tage nogle skridt relativt hurtigt i sin udvikling for at claime den nødvendige spilletid.
Der er i øvrigt en @BrondbyLyd podcast klar i dit feed, @nannasoph & undertegnede vender ugen på #Vestegnen, og snakker blandt andet en del Suzuki.#Brøndby https://t.co/nxDF0PKot1 pic.twitter.com/uFKCwqnIoo
— Kasper Pedersbæk (@kasperpeders) August 12, 2023