3POINT
Nyheder10. apr. 2016

Træt Kahlenberg: Er ikke helt hvor jeg skal være

Thomas Kahlenberg er en træt, men tilfreds anfører, efter at have spillet tre kampe for Brøndby på en uge. Han fortæller, at han endnu ikke føler, han er, hvor

3point person
3point.dk10. apr. 2016

Thomas Kahlenberg er en træt, men tilfreds anfører, efter at have spillet tre kampe for Brøndby på en uge. Han fortæller, at han endnu ikke føler, han er, hvor han skal være. Thomas Kahlenberg vendte tilbage fra skade for en uge siden, og spillede i dag sin tredje kamp på en uge. En hård uge for anføreren, som føler sig godt med på nogle områder, men en smule bagefter på andre. -Jeg har været ude i rigtig lang tid, og selvom det kun blev til en halvleg mod Midtjylland, har jeg nu været med i tre kampe på en uge. Det har været voldsomt, og kroppen er godt brugt nu. Konditionsmæssigt føler jeg, jeg er hvor jeg skal være, men i forhold til vendinger og acceleration - i forhold til kroppen - der har jeg lidt problemer, men det er fedt at være med igen og kunne hjælpe holdet. Det andet arbejder vi hele tiden på at optimere, fortæller Thomas Kahlenberg, som er meget tilfreds med holdets præstationer efter sit comeback: -Vi har leveret to gode præstationer i træk. Man er aldrig bedre end sin sidste kamp. Efter Midtjylland-kampen er det selvfølgelig let at være pessimistisk, men vi ligger indenfor så få points afstand, at to sejre - eller for den sags skyld to nederlag - i træk, kan gøre at man enten føler sig helt solgt eller helt med. Derfor var det selvfølgelig vigtigt, vi vandt i dag, siger anføreren, og fortsætter: -Udtrykket som hold i dag var meget opløftende. Det er rigtig vigtigt for mig, at uanset om man taber nogle kampe, så skal udtrykket være i orden, og der synes jeg, det ser positivt ud. Der er en god sammenhæng, både offensivt og defensivt i vores sidste to kampe. Thomas Kahlenberg og resten af Brøndby har nu en uge til at restituere, inden næste kamp i Superligaen mod FC København.

Mest kommenterede nyheder