3POINT
Nyheder13. jun. 2018

Træningsupdate: Brøndby åbnede med to timer lang træning

Første træning forud for den kommende sæson sneg sig op på to timers varighed. Her kan du læse lidt om træningen og de nye spillere, der var mødt ind. Onsdag ef

3point person
3point.dk13. jun. 2018

Første træning forud for den kommende sæson sneg sig op på to timers varighed. Her kan du læse lidt om træningen og de nye spillere, der var mødt ind. Onsdag eftermiddag var Brøndby-spillerne tilbage på træningsbanen. Tidligere på dagen havde der været tests indenfor, men lidt over klokken 16.30 gik spillerne på bane 3 til første træning forud for den kommende sæson. 3point.dks Nanna Møller Karlsen og BrøndbyLyds Jonas Elholm var på plads på sidelinjen og dette er deres betragtninger. Der var en del mennesker ude for at se træningen og flere børn, som spillerne skrev autografer til både inden og efter træning. Det var sjovt at se de nye spillere i det grå Brøndby-træningstøj. Mikael Uhre, Björn Kopplin, Marvin Schwäbe, Jens Martin Gammelby og Ante Erceg var alle med ude på græs. Der blev spillet pænt meget med bold i denne første træning. Efter nogle opvarmningsøvelser, hvor der også var bold involveret, blev der spillet flere forskellige kaosfodbold-træningsøvelser. Set udefra kan det være lidt svært liiige at forstå, hvad det hele går ud på. Men spillerne har helt styr på det. Også de nye. Martin Retov coachede Gammelby og Uhre meget i en øvelse og da der til sidst blev spillet til to mål. De spillede begge i Retovs side og det er tydeligt, at trænerstaben er opmærksom på at coache de nye spillere i spillestilen. Gammelby tog for eksempel et godt offensivt løb på et tidspunkt, men blev så også gjort opmærksom på, at returløbet skal foregå i samme tempo. Backen så dog generelt spændende ud træningen igennem med mange gode aktioner, hvilket også kastede ros af sig fra Retov og Alexander Zorniger. Ante Erceg viste prøver på sin målfarlighed. Under spillet til to mål scorede han to gange. Så vidt jeg husker et med højrebenet og et med venstrebenet. Han er en klinisk afslutter og har god fart. Björn Kopplin indgik godt i spillet og leverede et solidt indtryk efter første træning. Marvin Schwäbe trænede, som målmandsteamet sædvanligvis gør, til at starte med sammen med de andre målmænd. De blev udsat for forskellige øvelser og under spillet til to mål til sidst, gjorde den nye Brøndby-målmand end fin figur og skilte sig blandt andet fornuftigt af med bolden. Den unge midtstopper Joel Kabongo var ganske iøjnefaldende i træningen. Han gjorde det fornuftigt i alle aktiviteter og spillede bolden godt rundt. Det var godt at se ham uden fysiske skavanker. Til sidst skulle der samles bolde. Det skal ALLE deltage i. Det tog rimelig lang tid, så ikke alle har udvist samme skarphed som Erceg. Alexander Zorniger var henne for at skifte sko og pakke sine ting, men ud af øjenkrogen så han Mukhtar og Erceg, der ikke ledte intenst nok. "HANY! ANTE!" Så var de i gang igen. Intet undslipper Zornigers blik og ingen går fri. Heller ikke for at samle bolde. Alt i alt var det en fornuftig første dag med god intensitet. Man kunne godt mærke at spillerne lige skulle i gang igen og at det var meget nyt for de nye spillere. De kommende dage kommer til at byde på dobbelte træningspas, så nu er det igen tid til masser af løb i skoven og træning på græsset. Arbejdet frem mod den kommende sæson er i fuld gang. Det hele startede onsdag med en træning, der sneg sig op på to timers varighed.

Mest kommenterede nyheder