3POINT
Nyheder17. sep. 2014

Træningsupdate: Agger snart klar

I det mest fantastiske efterårsvejr trænede Brøndby IF's Superliga-trup. Manden alle taler om deltog i en større del af træningen og virker snart helt klar. Ned

3point person
3point.dk17. sep. 2014

I det mest fantastiske efterårsvejr trænede Brøndby IF's Superliga-trup. Manden alle taler om deltog i en større del af træningen og virker snart helt klar. Nederlaget til Randers FC har lagt en dæmper på Brøndbys spilleres humør. Der var længere imellem høje grin og drillerier end der plejede. Ingen tvivl om, at både trænerstaben og spillerne er skuffede og overraskede over, at holdet faldt så langt ned i niveau. Mange tilskuere i det flotte vejr Interessen for Daniel Agger har langt fra lagt sig. Og igen i dag var der mange tilskuere til træningen. Herunder var Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen blandt flere andre prominente gæster. A-landsholdets assistenttræner, Peter Bonde og U-21 landsholdets træner, Jess Thorup overværende træning i selskab med Per Rud. Desuden dukkede Kommunikations- og marketingdirektør, Anders Bay op. Men som senere beskrevet havde han en helt speciel opgave i forbindelse med træningen. Hård fysisk træning på menuen Det var ikke en strafmission, der ramte Brøndbys spillere. Men den sædvanlige onsdagstræning, der står på hård fysisk træning. Herunder flere træningspas med meget høj intensitet - dog alle med bold på halv eller kvart bane. Desuden stod den på de sædvanlige opspil og afslutningsøvelser. En spiller, der sprang i øjnene under dagens træning, var Alexander Szymanowski. Hans mor overværende træningen, hvilket gav den sympatiske argentiner anledning til at skyde på alt, hvad der kom inden for hans rækkevide. Dermed lavede han dagens mål, hvor han kanonerede en bold op i krydset. En stor del af de øvrige forsøg forbigås bedst i tavshed. Ingen af trænerne kan dog sætte en finger på spillerens indsats under dagens træning, hvor han gik 100% ind i alle øvelser. Johan Elmander var tydeligt mærket af tempoet under den sidste del af træningspasset. Men karakteristisk nok blev spilleren ved med at hive sig selv op, og dermed foregik han som et godt eksempel for flere af hans yngre medspillere. I øvrigt var en del spillere fraværende, da de havde deltaget i den for Brøndby IF hemmelige reserveholdskamp forleden. De havde restitutionstræning, da en del fortsat led under eftervirkninger på grund af kunststofbanen i Farum. Og så Daniel Agger! Ingen træningsupdate uden et afsnit om Danmarks mest omtalte spiller, Daniel Agger. Og der er glædeligt nyt for Brøndbys fans. Daniel Agger er i klar fremgang. Han deltog i de første øvelser, hvorefter han blev trukket til side og trænede alene. Denne gang var det ikke med fysioterapeuten, Peter Schmidt men i stedet den fysiske træner, Ahron Thode. Derefter fik Daniel Agger en omgang solid fysisk træning, der viste, at han er betydeligt længere fremme end i sidste uge. Afslutningsvis deltog Daniel Agger i intervalspil på kort bane. Og som sædvanligt viste Agger igen i dag, at han bare er en markant bedre pasningsspiller end holdets øvrige midterforsvarer. Bodyguarden Anders Bay Kevin Costner passede på en popstjerne og Kommunikations- og marketingsdirektør, Anders Bay passer på Daniel Agger. Sidstnævnte må kun udtale sig til pressen om torsdagen, så Anders Bay eskorterede denne fra træningsbanen med en attitude, så selv Ekstra Bladets udsendte medarbejder ikke turde hilse på den eftertragtede spiller. Nu fyrer Brøndby IF ikke længere direktører i samme hast som tidligere. Men skulle det ramme Anders Bay, behøver han ikke at frygte lediggang. Politiets Efterretningstjeneste vil omgående ansætte ham til at bevogte Kurt Westergaard mod rabiate islamistiske grupperinger. 3point.dk vil følge træningen torsdag, hvor Daniel Agger er til rådighed for pressen igen.

Mest kommenterede nyheder