3POINT
Nyheder27. okt. 2017

Træningsreferat: Intensitet på en torsdag

Der var masser af intensitet ved torsdagens træning i Brøndby. Her følger et træingsreferat. Brøndby-spillerne trådte klokken 14.00 torsdag eftermiddag ud på tr

3point person
3point.dk27. okt. 2017

Der var masser af intensitet ved torsdagens træning i Brøndby. Her følger et træingsreferat. Brøndby-spillerne trådte klokken 14.00 torsdag eftermiddag ud på træningsbane 2. Et par hundrede meter væk var arbejdsmaskiner i gang med arbejdet med anlægningen af den nye træningsbane og det dannede i første del af træningen en sagte summen som baggrundslyd. Træningen blev indledt med en form for amerikansk fodbold. Der blev gået op i spillet med liv og sjæl og så ud til at få varmet spillerne godt igennem, inden den reelle fodboldtræningen gik i gang. Derefter blev de sat i gang med en øvelse, hvor de skiftevis sidesteppede mellem to spillere og i både højre og venstre modtog en bold fra en holdkammerat, som skulle firsttimes tilbage. Så skulle der gang i en intens øvelse. Tre mål blev stillet op og spillerne blev delt i tre hold. Bolden blev afleveret rundt med førstegangsafleveringer - på tværs af holdene - indtil det blev markeret, at der skulle søges mod mål. Der blev spillet på en relativt lille bane, hvilket gav mange intense pressituationer og dueller og spil i små områder. I dén øvelse diskede Frederik Rønnow op med træningens bedste redning. Helt oppe i hjørnet pillede han bolden ned med begge hænder. Nok også lidt tv-redning over det, men det så virkelig godt ud fra sidelinjen! Derefter blev der spillet lidt cirkel i tre hold. Hvis bolden ramte jorden, var der syv armbøjninger, men jeg så den ikke ramme jorden på hverken det ene, andet eller tredje hold. Der var altså masser af koncentration, selv efter en øvelse med høj puls. Knyttede næver Og så er der Benedikt Röcker. Hans vindermentalitet skinner igennem i kampene, men det gør den bestemt også til træning. Der bliver jublet højlydt, når hans hold scorer - og så er det ligemeget om det er i et spil amerikansk fodbold, en mindre øvelse eller i spil til to mål. Han sender knyttede næver til holdkammeraterne, når de gør noget godt, og stanger high fives ud. Paulus Arajuuri har lidt af det samme. Ham kan man også virkelig høre på træningsbanen. Til sidst blev der spillet til to mål og her var der også god intensitet og fart over feltet. Andreas Bruus, som rykker permanent op i Superliga-truppen ved årsskiftet, og islandske Agust Hlynsson, der kom til fra Norwich i sommer, trænede begge med i hele træningen. I spillet til to mål sprang Simon Tibbling og Kasper Fisker begge i øjnene. De havde begge mange gode aktioner, både i erobrings-, igangsætnings- og afleveringsspillet. Hvis de to hold der spillede ellers kan fortælle os noget om mandagens kamp, ligner de også begge startere mod Randers. Teemu Pukki tog mange rigtig gode løb og kom til gode muligheder, men manglede - ligesom i kampene - den sidste skarphed. Da han sendte et forsøg på stolpen, stod makkeren Kamil Wilczek dog naturligvis på det rigtige sted, klar til at sende den det sidste stykke over stregen. Efter spillet til to mål, skulle der løbes af og samles bolde, inden det var ind i bad. Det endte med en træning af en time og 45 minutters varighed med intensitet og tempo.

Mest kommenterede nyheder