Træningsreferat: Dødbolde og farlige Fisker-indlæg
Dødboldstræning, farlige indlæg fra Kasper Fisker og Frederik Rønnow, der dirigerede sit forsvar. Det var tre af ingredienserne ved onsdagens formiddagstræning

Dødboldstræning, farlige indlæg fra Kasper Fisker og Frederik Rønnow, der dirigerede sit forsvar. Det var tre af ingredienserne ved onsdagens formiddagstræning i Brøndby. 3point.dk bringer her et træningsreferat skrevet af Tor Zander Smith, som overværede træningen onsdag den 28. juni.
Skribent: Tor Zander Smit
Det startede gråt ude på Brøndby IF’s bane 3 og 4, da holdet skulle have formiddagstræning inden træningskampen mod Næstved BK i aften. Alle spillere var til stede pånær Paulus Arajuuri (sygdom) og Christian Nørgaard, som har fået forlænget ferie ovenpå U-21 EM. Om det er grundet at holdet skal spille en kamp her senere i dag og man derfor tog nogle fysiske hensyn til dagens træning, skal ikke kunne siges, men det var en meget taktisk præget træning. Hovedformålet var dødbolde og især det at forsvare dem. Noget der især blev lagt vægt på var når bolden blev clearet, så skulle holdet presse ud og det skulle bare gå stærkt. De trænede forskellige positioner, hvor dødboldene blev sparket fra. Først nogle hjørnespark og derefter nogle frisparkspositioner, som alle sammen havde samme handling til følge: Indlæg. Der blev snakket meget og trænet meget til mindste detalje i forhold til forsvarets position ved disse defensive dødbolde. Vores nye assistent Mathias Jaissle styrede øvelserne, mens Coach overvågede, og Jaissle var meget specifik og bestemt i forhold til hvordan han ville have det skulle være. Man fik også et indblik i en af Rønnows styrker som målmand, man måske ikke kender til i forvejen: At styre sit forsvar. Flere gange, når holdet egentlig var klar til køre øvelsen, rettede Rønnow sit forsvar til i forhold til hvordan han selv ville have det. Det siger sig selv, at spillernes kvaliteter fik man ikke set så meget af, da det hele byggede sig op om dødbolde. Der var ikke noget intervalspil eller andre øvelser, hvor der var nogle former for åbent spil. Til gengæld så fik vi tilskuere fornøjelsen af at se Kasper Fisker slå dødbolde, og hvilken fryd for øjet det var. Alle hans indlæg blev smækket hårdt og præcist ind i et farligt område hver eneste gang. Han bliver en gave! Besar Halimi ser også spændende ud, men hvor Kasper Fisker allerede er en mere færdigudviklet spiller, så virker Halimi mere som en upoleret diamant, der har potentialet til at udvikle sig til næste niveau. Han har nogle åbenlyse offensive kvaliteter i form af sin teknik og hurtighed. Han bliver spændende at følge. I forhold til hvordan en start 11’er kunne se ud i dag, så ser mit bud på en startopstilling, på baggrund af dagens træning og den måde holdet blev delt op, således ud:Rønnow Larsson – Juel Andersen – Röcker – Crone Halimi Fisker – Kalmar Mukhtar Pukki – KlimentKampen i dag bliver spillet kl 17:30 i Næstved, men hvis man ikke har mulighed for en tur til Næstved sådan en junidag, kan den streames på TV3Sports hjemmeside. God kamp! Tak til Tor Zander Smith fra Facebook-siden For Alle Os Med Brøndby I Hjertet!