3POINT
Nyheder11. apr. 2019

Træningsopdatering: Retov regner med Gammelby og Arajuuri

Her får du en opdatering fra torsdagens træning og skadessituationen i Brøndby. Martin Retov forventer at havde både Paulus Arajuuri og Jens Martin Gammelby til

3point person
3point.dk11. apr. 2019

Her får du en opdatering fra torsdagens træning og skadessituationen i Brøndby. Martin Retov forventer at havde både Paulus Arajuuri og Jens Martin Gammelby til rådighed til søndagens derby. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Ved torsdagens træning var der to ansigter på træningsbanen i Brøndby, som folk med blågule sympatier nok vil være glade for. Både Jens Martin Gammelby og Paulus Arajuuri var ukampdygtige mod FC Nordsjælland i mandags, men trænede fuldt med i dag. Cheftræner Martin Retov regner med at have dem begge til rådighed på søndag, når der er derby. - De så rigtig fine ud i dag. De har fået lidt hvile over weekenden, da de havde lidt skadesproblemer. Nu håber jeg, at de begge er til rådighed på søndag og det ser sådan ud. Der burde ikke være noget. Man kan altid få et tilbagefald, men det regner jeg selvfølgelig ikke med, sagde Martin Retov efter torsdagens træning.

Passer på Mensah

Kevin Mensah trænede mest for sig selv og gik tidligere ind end holdkammeraterne, men det skyldes ikke en skade, blot at der passes på den nyslåede back. - Han har været ude med skade i næsten et år, så det er bare forsigtighed i forhold til at han lige har spillet to hele kampe på få dage. Han havde måske lige brug for en halv dag mere end de andre til at være helt sikker på, at kroppen er klar til træning i morgen fredag. Jeg har selvfølgelig ham i tankerne til søndag også. Ligeledes kan det nævnes, at Lasse Vigen også trænede fuldt med og ligner en mand, der kan være i spil til søndagens derby. Kamil Wilczek havde noget med øret, så han blev holdt indendøre, men det er ikke noget, der kommer til at holde ham ude af derby. Det var også positivt at se Kasper Fisker på græs igen. Han var i løbesko og gik en tur på banen sammen med en af fysserne, så det går stille og roligt fremad for midtbanekrigeren.

Mest kommenterede nyheder