3POINT
1728589010-DSC098098.jpg

Adam Møller Karlsen

Nyheder14. nov. 2024

Træningskamp: Tamt Brøndby-hold tabte 2-0 mod Lyngby

Brøndby stillede op med masser af profiler, men måtte både se sig slået samt bekymre sig om nye potentielle skader.

3point person
Per Bang14. nov. 2024

Efter Brøndby spillede uafgjort Søndag mod FC Nordsjælland, udtalte Sean Klaiber.

- Jeg håber, der kommer en træningskamp i denne uge. Det vil gavne en masse spillere at få en træningskamp. Jeg behøver den, og det er der en masse andre, der også gør.

 

Torsdag eftermiddag havde Brøndby så arrangeret en kamp mod Lyngby. En kamp hvor Klaiber og flere Brøndbys-spillere, der er kommet tilbage fra skader, kunne få minutter i benene.

 

De blå/gule stillede op i en efterhånden velkendt 5-3-2 / 3-4-3-formation, med masser af profiler.

Sonne-Schmidt
Klaiber - Che - Lauritsen - Tshiembe - Divkovic 
Spierings  -  Wass
Suzuki - Omoijuanfo - Vallys
  

Ohi Omoijuanfo gjorde derved comeback efter knap 10 ugers skadespause. Af andre spillere, der er på vej tilbage efter skader, kan nævnes Justin Che, Sean Klaiber og Nicolai Vallys.

 

Sløv start

Udover det 17-årige Masterclass-talent, Sonne-Schmidt på mål, og 20-årige Justin Che som uvant højrestopper, var det et erfarent, fuldvoksent hold, Brøndbys træner-team sendte på banen. Alligevel var de fremmødte fans på Bane 3 vidne til en noget sløv start, der hurtigt emmede af ‘træningskamp’.

 

Lyngby, der ligeledes var godt besat med Superliga-profiler, startede kampen i en defensiv 4-5-1 med Frederik Gytkjær alene på toppen. Til dels var gæsternes organisation en faktor for det lave tempo i første halvleg, men Brøndbys centrale spillere i opspillet - Lauritsen, Spierings og Wass - var heller ikke ligefrem en tempomaskine.

 

Når Wass tog tempo ud af kampen, var hans makker Spierings dygtig til at levere sine signatur-diagonale sideskift. De første 30. minutter af kampen, var det Brøndbys eneste og farligste våben. Spierings hårde, præcise sideskift til Divkovic og Klaiber skabte flere halvfarlige situationer. Især i venstresiden havde Dikovic et par muligheder, der endte over mål.

 

Skader

Træningskampen skulle bruges til at få tidligere skadede spiller i gang igen, men allerede efter 15. minutter gav det bagslag. Først måtte Vallys gå fra banen, med hvad der lignede en solo-forstrækning. Efter en halv time var det så Tshiembes tur til et tidligt bad, da han udgik med tydelige smerter i højre knæ.

 

Vallys blev erstattet af 19-årige Mathias ‘P’ Jensen. ‘P’ lignede det Brøndby havde brug for - fight, lyd og spilbarhed. Han var også manden, der med et hovedstød snert over mål, var tættest på at bringe Brøndby foran i det 24. minut efter indlæg fra Klaiber. I denne periode var hjemmeholdet klart mest på bolden. Lyngby så dog farlige ud på omstillinger,

 

Efter 31 minutter spilles en ellers anonym Omoijuanfo fri til en halv friløber af Suzuki, men nordmanden fik afsluttet sidenettet. I en kamp med få gode Brøndby-præstationer, må Justin Ches første halvleg fremhæves. Den unge amerikaner så til tider overlegen ud i duelspillet på jorden. En overlegenhed bl.a. Gytkjær fik at mærke et par gange.


Anden halvleg

Efter en lidt tam første halvleg skiftede Brøndby godt ud i pausen. Ud gik bl.a. Daniel Wass, der ikke spillede sin bedste kamp. Hjemmeholdet startede anden halvleg således.

Sonne-Schmidt
Klaiber - Che - Lauritsen - Vanlerberghe - Divkovic 
Spierings  -  Radosevic
Ambæk - Rajovic - ‘P’

 

Det 16-årige kæmpetalent, Jacob Ambæk, entrerede dermed grønsværen, og fysikken på den unge mand ser ud til at være klar til seniorbold. I hans første duel med Lyngbys anfører, sendte han Marcel Rømer i græsset skulder mod skulder. Rømer kom på benene igen efter et minut. Eller to. Lige efter fik Brøndby første advarsel, på hvad Lyngby var i gang med at koge op. Lauritsen måtte trække et klodset gult kort for at stoppe en omstilling. Spierings modtog et gult i første halvleg for det samme.

 

Lyngby dominerer

En ellers død anden halvleg blev brudt, da Spierings brød gennem Lyngbys forsvar og fik sendt bolden ind til en fri Ambæk, der tæt under mål ikke fik ramt på bolden. Derefter begyndte Lyngby at dominerer. Først kom der en 10-minutters periode med fem hjørnespark til gæsterne, så en stor chance, så mål.

 

Målet skete efter en periode med lidt uro i Brøndbys bagerste geledder. Divkovic lader sig skifte ud, da han humper på sin højre ankel, og selvom Radosevic egentlig havde været bedre end Wass til at lukke ned for Lyngby-spil gennem midten, fejlede Brøndbys defensiv. Opskriften var simpel. Banen bedste, Lyngbys Enoc Otoo, satte flere gange en Brøndby-mand over midterlinjen, hvorefter han flot sendte en aflevering midt gennem Brøndbys forsvar til det tidligere Brøndby-talent, Magnus Warming, der umarkeret havdetaget løb bag Lauritsen og Vanlerberghe. Warming scorerde to gange på fem minutter. Det var ikke ufortjent.

 

Lyngby var klart bedst i anden halvleg. Brøndbys offensiv var impotent. Indskiftede Adam Claridge, der aldrig kom ind i kampen, ‘P’ og Ambæk så til tider overmatchet ud. De få indlæg, Brøndby havde, ramte ikke Rajovic eller nogen anden for den sags skyld. Det taler dog til Ambæks fordel, at han, på trods af Brøndbys slappe angrebsspil, ved to yderligere lejligheder have gode muligheder for at score. Først et fint skud udefra, der går tæt forbi stolpen. Derefter opsnapper han bolden efter en Lyngby-fejl i opspillet, men heller ikke denne gang, får den 16-årige scoret et seniormål.

 

I de sidste 10 minutter af kampen, var det Lyngby, der lugtede blod. Gæsterne virkede til at have fysisk overskud og leverede flere gange helbanepres. Brøndby-spillerne så trætte ud. Især kunne man på Spierings og Che godt se, at de ikke er vant til at spille 90 minutter.

 

Brøndby tabte fortjent, og afsluttede kampen i  følgende opstilling.

Sonne-Schmidt
Che - Alves - Lauritsen - Vanlerberghe - ‘P’
Spierings  -  Radosevic
Ambæk - Rajovic - Claridge

Mest kommenterede nyheder