3POINT
Nyheder24. maj 2016

Træner- og direktøraftrædelser koster Brøndby dyrt

Brøndby har præsenteret et minus på 20,5 millioner i årets første tre måneder. Blandt andet har afskedigelser af træner og direktør kostet klubben. Brøndby har

3point person
3point.dk24. maj 2016

Brøndby har præsenteret et minus på 20,5 millioner i årets første tre måneder. Blandt andet har afskedigelser af træner og direktør kostet klubben. Brøndby har i dag præsenteret rapporten for første kvartal af 2016. Den byder på et minus på 20,5 millioner, som Brøndby også havde budgetteret med. Den lange vinterpause i Superligaen er en af grundene til, at Brøndby har begrænsede indtægter i perioden. - Brøndby IF’s samlede omkostninger er steget med 5,0 mio. kr. til 38,5 mio. kr. (2015: 33,5 mio. kr.), hvilket primært skyldes øgede personaleomkostninger grundet ophør af samarbejdet med ledende medarbejdere, skriver Brøndby også i rapporten. Aftrædelserne af tidligere cheftræner Thomas Frank og tidligere direktør Søren Vadmand koster altså klubben dyrt - op mod 5 millioner kroner har klubben måtte af med i den forbindelse. Klubben oplyser også, at de ikke længere forhandler om at outsource klubbens marketingaktiviteter. Læs kvartalsrapporten her.

Mest kommenterede nyheder