3POINT
Nyheder23. maj 2017

Topscorer Pukki: Ville betyde meget hvis vi vandt

Teemu Pukki stresser ikke over størrelsen på torsdagens pokalfinale mod FC København. Men det ville betyde meget hvis han og holdkammeraterne vandt, siger han.

3point person
3point.dk23. maj 2017

Teemu Pukki stresser ikke over størrelsen på torsdagens pokalfinale mod FC København. Men det ville betyde meget hvis han og holdkammeraterne vandt, siger han. Nu skal du kun sove to gange mere. Så er det tid til pokalfinale i Telia Parken. Teemu Pukki skal også kun sove to gange mere, men han, der har spillet i både Spanien og Tyskland, lader sig ikke stresse af størrelsen på torsdagens kamp og vigtigheden af den. - Det er formentlig den største kamp for de fleste i truppen, og jeg tror, at det bliver en fantastisk dag med en masse fans. Jeg er ikke typen, der stresser over ting, så jeg nøjes med at glæde mig rigtig meget, siger han til Brøndbys hjemmeside. Den finske Brøndby-topscorer lægger dog ikke skjul på, at det ville være en god afslutning på sæsonen, hvis pokaltriumfen kunne fuldendes. - Det ville betyde meget, hvis vi vandt. Det har været en god sæson indtil videre, og at vinde en pokal med de her gutter ville være fantastisk. Pokalfinalen fløjtes i gang klokken 17.00 Kristi Himmelfartsdag.

Mest kommenterede nyheder