Topscorer Pukki: Helt utroligt
Teemu Pukki konsoliderede sin position som Superligatopscorer med en enkelt scoring, da Brøndby maltrakterede AGF med hele 7-0. Efter kampen var finnen en glad

Teemu Pukki konsoliderede sin position som Superligatopscorer med en enkelt scoring, da Brøndby maltrakterede AGF med hele 7-0. Efter kampen var finnen en glad mand, som dedikerede storsejren til klubbens fans. Teemu Pukki scorede en enkelt gang, og var kraftigt involveret i endnu en scoring, da AGF's Nicklas Backman lavede selvmål i Brøndbys 7-0-sejr over AGF. En utrolig følelse, fortæller han til Brøndby Indefra: -Det er en vild følelse at vi scorer så mange mål. Det er helt utroligt, og det var en rigtig, rigtig god kamp for os, siger Pukki til Brøndby IF's nye app, og forklarede i samme instans hvordan storsejren kunne lade sig gøre: -De gav jo op. For os føltes det i hvert fald som om, AGF gav op, og så fortsatte vi bare med at score. Vi ville bare fortsætte og blive ved med at score. Topscoreren dedikerer sejren til klubbens fans, som han kalder Danmarks bedste: -Vi er så glade for at kunne give fansene det her. Vi har de bedste fans i landet, og denne sejr er til dem. Teemu Pukki har nu lavet 9 mål i de 5 Superligakampe, han har deltaget i i denne sæson.