3POINT
Nyheder7. aug. 2015

Toppel vil give Rønnow og Hansen konkurrence

Mads Toppel er ny målmand på den københavnske vestegn. Og den rutinerede keeper er kommet for at tage kampen op med Brøndbys andre keepere. Lukas Hradecky blev

3point person
3point.dk7. aug. 2015

Mads Toppel er ny målmand på den københavnske vestegn. Og den rutinerede keeper er kommet for at tage kampen op med Brøndbys andre keepere. Lukas Hradecky blev i dag solgt til Frankfurt, men Brøndby ønsker at have tre keepere i truppen. Derfor er Mads Toppel nu blevet hentet til klubben. Den 33-årige rutinerede keeper tilføjer truppen erfaring, engagement og lederskab. Selvom Frederik Rønnow er udset som førstekeeper, er Toppel dog klar på at tage kampen op. - Jeg er klar til at give både Frederik Rønnow og Andreas Hansen konkurrence, og ikke mindst til at vi sammen kan løfte hinanden hver dag, siger han til Brøndbys hjemmeside. - Jeg er mere end almindeligt glad for at blive en del af Brøndby IF. Når en storklub med så stolte traditioner og så stort et setup melder sig på banen, så slår man til, og jeg ser frem til at knokle med Brøndby-logoet på brystet. Mads Toppel træner for første gang med sine holdkammerater i morgen.

Mest kommenterede nyheder