Tobias Noer: Arsenal's spillestil er fantastisk
Tobias Noer drømmer om at komme til England og Arsenal. I første omgang drømmer midtbanespilleren dog om debut på Superliga-holdet i Brøndby IF. Foto: Tobias No

Tobias Noer drømmer om at komme til England og Arsenal. I første omgang drømmer midtbanespilleren dog om debut på Superliga-holdet i Brøndby IF.Foto: Tobias Noer kan skimtes i bar overkrop lige bag DM-pokalenTobias Noer var i sidste sæson med til at hjemføre DM-guld til Brøndby IF i U/17-Ligaen, hvor han efter en skadesplaget sæson kom til at spille en væsentlig rolle i de sidste og afgørende kampe. I denne sæson spiller midtbanetalentet, som blev meldt ind i Brøndby som seks-årig, på klubbens bedste U/19-mandskab. Sidste år skrev Tobias Noer kontrakt med barndomsklubben, hvilket afstedkom rosende ord fra blandt andre Brøndbys Superliga-træner Thomas Frank. Ord som midtbanespilleren sætter stor pris på.
Drømmer om debut på førsteholdet
- Det er altid rart at få ros, men det er da fedt at vide, at han følger ens udvikling, når man håber på at komme ind og spille på stadion en dag. Min drøm inden for fodbolden er at få debut på førsteholdet, og så efter det vil jeg rigtig gerne til England, siger Tobias Noer til dbold.dk og afslører sin favoritklub. - Det er min største drøm, at komme til at spille i England. Min yndlingsklub er Arsenal. Fordi da jeg var lille, så jeg en kamp med dem, og jeg kunne virkelig godt lide deres spillestil. Så Arsenal er uden tvivl min yndlingsklub. Deres spillestil er fantastisk, fastslår Tobias Noer, der har Santiago Carzola som sit idol. Tobias Noer er født i 1998 og har kontrakt med Brøndby IF frem til næste sommer.