3POINT
Nyheder10. dec. 2017

To Nilsson-kasser sikrede Silkeborg sejren mod OB

Gustaf Nilsson scorede to gange, da Silkeborg søndag eftermiddag besejrede OB med 2-1 på udebane. Den Brøndby-ejede angriber Gustaf Nilsson tørner i denne sæson

3point person
3point.dk10. dec. 2017

Gustaf Nilsson scorede to gange, da Silkeborg søndag eftermiddag besejrede OB med 2-1 på udebane. Den Brøndby-ejede angriber Gustaf Nilsson tørner i denne sæson ud for Silkeborg IF. Svenskeren startede inde søndag eftermiddag, da Silkeborg var på besøg hos OB. Gregor Sikosek, som er udlejet til samme klub, så hele kampen fra bænken. Nilsson havde hidtil i sæsonen nettet to gange i Superligaen mod henholdsvis AGF og Brøndby. Denne søndag fordoblede han så sin måltotal i ligaen med to kasser. Først steg han til vejrs efter et hjørnespark og pandede gæsterne foran 1-0. Mod slutningen af kampen gjorde han det også til 2-0 til Silkeborg, da han blev spillet fri af Robert Skov og sikkert lagde bolden i nettet. OB fik reduceret til sidst, men det ændrede ikke på at Silkeborg og Nilsson snuppede de tre point med hjem.

Mest kommenterede nyheder