To Brøndby-talenter med i flot dansk turneringssejr
Brøndby-talenterne Lucas Ziegler og Filip Andersen har været med det danske U/16-landshold i Belgien. Danmark vandt en trenationers turnering med deltegelse af

Brøndby-talenterne Lucas Ziegler og Filip Andersen har været med det danske U/16-landshold i Belgien. Danmark vandt en trenationers turnering med deltegelse af Portugal udover værtsnationen.FOTO: Lucas Zieglers facebook-profilDet danske U/16-landshold har hen over de seneste dage spillet to kampe ved en trenationers turnering i Belgien. Modstander udover værtsnationen var Portugal. Allerede tirsdag havde Belgien og Portugal spillet 1-1, mens Danmark torsdag vandt 3-0 over portugiserne samt lørdag 2-1 over værterne og dermed turneringen suverænt. Samtlige 20 spillere i den danske trup kom i aktion og fik alle pænt med spilletid. Således også de to fra Brøndby IF - målmand Lucas Ziegler (billedet) og venstre back Filip Andersen. For sidstnævnte var der tale om debut på et dansk landshold, da han startede inde mod Belgien. Som nævnt startede Filip Andersen inde i sejren på 3-0 over Portugal. Backen fik lige knap en times spilletid ud af de 80 spilleminutter plus tillægstid og var derfor medvirkende til, at danskerne holdt buret rent. Målene blev scoret af Eskild Munk Dall (Silkeborg IF), Rasmus Winther Højlund (FCK) og Tochi Phil Chukwuani (FCN). Lørdag var det Lucas Zieglers tur til at starte inde mod Belgien, og målmanden fik fuld tid. Ziegler havde ikke meget at lave i en kamp, hvor Danmark var det dominerende hold uden dog at være prangende. Kort før tid kunne Brøndby-keeperen dog ikke forhindre et belgisk reduceringsmål ved Sef van Damme (Club Brugge) på en omstilling efter et dumt boldtab i slutminutterne. Inden da var Danmark kommet på 2-0 via to hurtige mål i slutningen af første halvleg ved henholdsvis William Bøving Vick (FCK) og Maurits Kjærgaard (Lyngby BK) - det andet i halvlegens sidste minut. I anden halvlegs første minut blev Lucas Ziegler præsenteret for det gule kort. Med de to sejre i Belgien har årgang 2003 fået en god start på det yngste danske landshold, som tidligere på efteråret spillede to kampe mod Frankrig med en sejr på 3-2 og et nederlag på 2-0 som resultat. Dengang var Lucas Ziegler eneste repræsentant fra Brøndby IF.