Teis Markfoged
To Brøndby-spillere på banen i stort dansk U/16-nederlag.
Adam Claridge Jensen blev skiftet ind i anden halvleg, da Danmark tabte 4-0 mod Tjekkiet i en U/16-landskamp. Klubkammeraten Oscar Schwartau startede inde, men gik ud i pausen.

Efter tirsdagens flotte sejr på 4-0 over værterne fra Cypern ved en UEFA Development Tournament for U/16-landshold på middelhavsøen kom Danmark ned på jorden igen torsdag henover middag lokal tid.
Modstander var Tjekkiet, som i deres første kamp tabte til Norge. Denne torsdag vandt tjekkerne med de overbevisende cifre 4-0 efter 2-0 ved pausen. Danmark var dog langt hen ad vejen ganske godt med, og havde blandt andet hele tre stolpeskud.
Af de tre Brøndby-spillere i den danske truo var det denne gang kun angriberen Oscar Schwartau, der startede inde. Han blev skiftet ud i pausen, mens Adam Claridge Jensen kom ind på midtbanen i 71. minut. Lukas Larsen måtte se hele kampen fra bænken.
Samtidig vandt Norge 2.1 over Cypern og fører dermed fireholdsturneringen efter to sejre. Netop Norge er Danmarks sidste modstander søndag formiddag.
https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/5073358136060880